|
Stipendiat 2003 Thomas
Hedegaard, bassist
Kontakt
Thomas Hedegaard
Hedebygade 3 A 1.th
1754 Kbh V
Tlf. 61 30 00 48
thomas@vector.dk
Biografi
Thomas Hedegaard er født i 1974 og blev student fra Det frie Gymnasium i 1994. I gymnasietiden var han mest optaget af at spille teater, men begyndte sideløbende at spille elbas. Som 21-årig købte han en kontrabas og begyndte at spille for alvor. I de følgende år tog han timer hos bl.a. Hugo Rasmussen.
I 1998 blev han optaget på Københavns Kommunes MGK med Bo Stief som lærer, og derfra søgte han i 2001 ind på Det Fynske Musikkonservatorium og blev optaget. Her fortsatte han med Bo Stief som hovedfagslærer.
Thomas Hedegaard kan høres i mange forskellige sammenhænge, bl.a. med en gruppe i eget navn. Han er også i berøring med det meget livlige folkemusikmiljø i Odense. I den forbindelse var han på en 14 dages turné til Sydkorea under VM med folkemusikgruppen Sans, og med Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie spillede han på Tønderfestivalen i 2002.
Stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond
Thomas Hedegaard vil anvende stipendiet på 50.000 kr. til en musikalsk dannelsesrejse.
“Det jeg planlægger er en musikalsk dannelsesrejse til den rytmiske musiks hovedstæder: New York, New Orleans, Cuba, Rio de Janeiro, Jamaica. Dels for at studere den musiks opståen og baggrund, men ikke mindst for at lære af, hvad der rør sig lige nu disse steder, og for at opsøge den lærdom og kunstneriske formåen, der samler sig her. Jeg forestiller mig at rejsen skal vare tre måneder, måske mere. Derudover har jeg længe haft en drøm om at modtage undervisning af den svenske bassist Anders Jormin, idet jeg mener, han er en af de mest spændende bassister i Europa pt…” (Thomas Hedegaard)
Kommende koncerter
Thomas Hedegaard skal i 2003 spille med bl.a. European Jazz Youth Orchestra.
|