
|
 |
Stipendiat 2006 Monika
Malmquist, violinist
Kontakt
Steenwinkelsvej 6, 3tv
1966 Frederiksberg C
Tlf. +45 20 75 97 29
Biografi
Monika Malmquist er født i 1982. Inden hun i 1999 begyndte sine studier hos Milan Vitek på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium havde hun bl.a. studeret hos Lars Bjørnkjær samt vundet guldmedalje i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence.
I 2001 blev hun optaget på Oberlin Conservatory of Music, Ohio, og to år senere færdiggjorde hun en Performance Diploma Degree hos Milan Vitek. Samme år fortsatte hun sine studier hos Serguei Azizian på det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun tog diplomeksamen i 2005.
I 2004 vandt Monika Malmquist Yamaha Foundation of Europe Scholarship, og året efter vandt hun konservatoriets violinkonkurrence. Sideløbende med sine studier har hun været kontraktansat i Det Kongelige Kapel og assisteret i Sjællands Symfoniorkester og DR RadioUnderholdningsOrkestret. Hun har deltaget i festivaler i USA, mastercourses i Tyskland, Israel og Holland samt masterclasses med bl.a. Christian Tetzlaff, Shlomo Mintz, Gerhard Schultz, Sylvia Rosenberg m.fl. Hun har modtaget en lang række legater, herunder Jacob Gades legat.
Monika Malmquist udgør en trediedel af klavertrioen Trio Ismena, som modtager undervisning af Tim Frederiksen samt Shmuel Ashkenasy ved konservatoriet i Lübeck. Trio Ismena blev fra oktober 2005 optaget på kammermusiklinien ved konservatoriet i Basel.
Monika Malmquist studerer nu hos Serguei Azizian i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun forventer at debutere i 2007.
Stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond
Monika Malmquist modtog et stipendium på 50.000 kr.
Stipendiet vil blive anvendt til køb af violinbue.
Kommende koncerter
6. april 2006
Birkerød Kammermusikforening
Sommeren 2006
Frederiksværk Sommerfestival, Bornholms Sommerfestival, koncert i Holland
Kommende cd-indspilning
Med Trio Ismena.
|