Stipendiat 2011
Inger Ørbæk Lerch Høj, violinist
Kontakt
Inger Ørbæk Lerch Høj
Østerbrogade 85, 115
2100 København Ø
+45 2649 3306
ingerhoej@hotmail.com
Biografi
Inger Ørbæk Lerch Høj fik sin første violinundervisning som otte-årig på Kolding Musikskole. I 2002 begyndte hun at studere hos Serguei Azizian på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Efter endt bacheloreksamen fik hun undervisning hos Emile Cantor, hvorefter hun studerede hos Almita Vamos på Northwestern University i Chicago. I 2007 afsluttede hun sin Master Degree in String Performance samme sted.  

Tilbage i Danmark færdiggjorde Inger Ørbæk Lerch Høj sine solistklassestudier hos Johannes Søe Hansen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Indimellem studerede hun hos Ilya Grubert i Amsterdam og hos Michelle Makarski i New York. Hun afsluttede solistklassen med fire debutkoncerter i 2010.

Siden 2003 har Inger Ørbæk Lerch Høj været medlem af European Union Youth Orchestra, med hvem hun har turneret i store dele af verden under bl.a. Bernard Haitink og Vladimir Ashkenazy. Herhjemme har hun været koncertmester i DR UngdomsEnsemblet og assisteret i københavnske orkestre og ensembler. Desuden har hun deltaget i masterclasses med bl.a. Mintcho Mintchev, Jacques Isralievitch, Gerhard Schultz, Michaela Martin samt Stephan Picard.

Inger Ørbæk Lerch Høj er blevet tildelt Skandinavisk Tobakskompagnis Virksomhedslegat, Philip and Ruby Danielson School of Music Fund, ligesom bl.a. Toyota Fonden og Augustinusfonden har støttet hende. Desuden har Gentges &t, Berlin, stillet et instrument til rådighed.

Inger Ørbæk Lerch Høj er projektleder på Music Masterclasses in Bourgogne.

Stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond

Inger Ørbæk Lerch Høj modtog et stipendium på 60.000 kr.

Stipendiet vil blive anvendt til studier hos Michelle Makarski i New York samt til istandsættelse af violinbue.