Stipendiat 1970
Haflidi Hallgrimsson, cellist og komponist
Haflidi Magnus Hallgrimsson var 32, da han fik et stipendium som cellist fra Léonie Sonnings Musikfond i 1970. Han er født i Akurey i Island i 1941 og efter eksamen fra Reykjaviks musikskole i 1962 fortsatte han studierne, først hos på Santa Cecilia Akademiet i Rom hos cellisten Enrico Mainardi og derefter på Royal Academy of Music i London, hvor han fik en recital-medalje og Suggia-prisen. Efter akademiet studerede han komposition hos Alan Bush og Peter Maxwell Davies.
Hlallgrimsson var solocellist i Scottish Chamber Orchestra 1977-83 og han spillede med English Chamber Orchestra, Haydn Trioen og Mondrian Trioen.
Som komponist skriver Hallgrimsson i en meget oroginal stil – delvist påvirker af Ligeti og Lutoslawski, blandt hans første værker er ”Solitaire” for solocello fra 1969. Hans kompositioner er opført i hele Europa. I 1985 fik han 2. præmie ved Wieniawski-konkurrencen og i 1986 fik han Nordisk Råds Musikpris for værket”Poemi” for violin og strygere.

Stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond

Da Haflidi Magnus Hallgrimsson i 1970 modtog et stipendium på 10.000 kr. var han på turné med English Chamber Orchestra og Daniel Barenboim. Han var allerede i gang med at komponere, og stipendiet gav ham muliughed for tre ugers frihed fra cellospillet, hvor han hjemme i Island helt kunne hellige sig kompositionerne.

Kompositioner bl.a.

Solitaire - for solo-cello, 1969.
Rima – for sopran og strygere, 1993.
Metamorfoser – for klavertrio, 1993.
Herma – koncert for cello og strygere, 1995.
Stilleben – for orkester, 1996.
Teatermusik til tekster af Daniil Kharms, 1997.