Léonie Sonning Talentprismodtager 2026
Tenor
Når familien Most samles til julefrokost, går det virkelig vildt for sig. Så synges der om kap. Hvem kan synge kraftigst, hvem har dagens bedste høje C. Gustav husker, hvordan en kusines engelske kæreste var fuldstændigt traumatiseret over det inferno af lyd, der mødte ham, da han for første gang blev inviteret med til en Most-sammenkomst.
Sangglæden stammer fra Gustavs bedsteforældre. Alle fire var folkeskolelærere, men også flittige amatørmusikere og kordirigenter. Særligt morfaren Ole Most havde et sangerorgan, der ifølge familien var så kraftigt, at han som ung blev engageret til at synge for Dansk Døvesamfund, så de kunne mærke vibrationerne i rummet. En lille mand med en meget stor stemme. Da Gustav mange år senere bestod sin bacheloreksamen på Syddansk Musikkonservatorium, sagde hans eksaminator Alice Granum, at det var en fornøjelse endelig at eksaminere en Most-stemme. Så det var tilsyneladende et velkendt fænomen.
På trods af den udbredte sangglæde er Gustav den eneste i familien, der er blevet professionel sanger. Der er et væld af musikere i familien, herunder hans bror Valdemar, der er pianist og ligeledes Sonning Talentprismodtager, men det professionelle sangerliv har Gustav taget på sig alene. Morfar Ole ville have været stolt. Han kneb en tåre, da Gustavs kæreste Katinka, der selv er sopran, første gang sang med til en familiesammenkomst: “Familien har fået en sopran!” konstaterede han glædeligt.
Gustav er vokset op i Nyborg og gik i en helt almindelig folkeskole. Her spillede han til at starte med trompet og elguitar, senere trommer og kastede sig over alt fra jazz til dødsmetal. Han har også, så længe han kan huske, haft en særlig evne til at være en anden. Som dreng i et ørnereservat besluttede han sig for selv at være en ørn og sad de næste mange timer foroverbøjet og stirrede i jorden i stedet for at kigge på fuglene. Og så har han i forlængelse altid elsket at imitere stemmer. Endnu i dag overtager han gerne venners telefon og fører samtalen videre med deres stemme, ofte med stor succes.
Den korte karriere som kirkesanger i en alder af 12, hvor han blev engageret som eneste bas i et kirkekor, gav ham den første smag på professionelt virke. “Men en god stemme er ikke alt. At jeg sov over mig til adskillige højmesser, var ikke så hensigtsmæssigt,” indrømmer han. Sangen blev lagt på hylden, indtil kammerkoret på Sankt Annæ Gymnasium i gymnasietiden vækkede den igen. Her opdagede Gustav den klassiske brug af stemmen, og en aften i Det Kongelige Teater forseglede skæbnen: Wagners Lohengrin. “Jeg forsvandt fuldstændigt ind i det univers. Klanguniverset, harmonierne, måden at bruge stemmen på, den poetiske dimension. Det var der, tiøren faldt.”
Gustav søgte ind på Frederiksberg MGK i 3.g og fik et fundament, han stadig tærer på. Siden har han spredt sin uddannelse over fire konservatorier i tre lande: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium i Danmark, samt konservatorierne i Stuttgart og Wien. Hele vejen har han fulgt et tidligt råd fra sin sanglærer Jens Søndergaard: vær din egen sanglærer. “Det har givet mig en selvstændighed, som jeg sætter stor pris på. Altid registrere, hvad føles godt, hvad føles ikke godt. Lytte til optagelser. Kan det lyde smukkere?”
I 2022 flyttede Gustav til Wien for at læse sin master. Lejligheden han flyttede ind i, beskriver han høfligt som et hul. Men samtidig blev han engageret på Wiener Staatsoper som Lehrbub i Wagners Die Meistersinger, og opdagede hurtigt, at operahuset bød på både sofa, bad og en glimrende kantine. De første tre måneder i Wien boede han reelt på Staatsoper. “Jeg er også blevet taget med et håndklæde om livet flere gange efter at have taget bad. Men der er i hvert fald ingen, der har lukket for mit kort endnu.”
Gustav er også en stille oprører. Han synger næsten altid koncerter i blazer og t-shirt frem for kjole og hvidt, og han lever sig ind i teksten med mimik og gestik, også når han synger lieder. “Jeg undrer mig over, at vi stadigvæk i 2026 står med en hånd på klaveret og et stift blik ud i luften, mens vi synger utrolig følelsesmæssig musik af Schubert.” For ham skal skuespillet være med, uanset genren. Og evnen til at imitere fra barndommen er blevet et værktøj: “Hvis man kan imitere, kan man også imitere en hensigtsmæssig måde at synge på og gøre den til sin egen.”
Kort om Gustav Wenzel Most
Tenor. Født i 1997 i Nyborg.
Uddannet ved Frederiksberg MGK, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Opernschule HMDK Stuttgart og Privatuniversität für Musik und Kunst der Stadt Wien.
Har optrådt på bl.a. Wiener Staatsoper, Rathaus Wien samt Hofburg Wien.
Solist med Copenhagen Phil, Sønderjyllands Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester i værker af bl.a. Gade, Mendelssohn, Puccini og Wagner.
Flittig lied- og oratoriesanger med bl.a. Die Schöne Müllerin, Händels Messias, Mozarts Requiem og Haydns Skabelsen på repertoiret.
Udtaget som stipendiat hos Richard Wagner-selskabet til Bayreuth Festspillene 2026.
Indspiller i foråret 2026 værket Dornröschen af Joachim Raff med Württembergische Philharmonie Reutlingen i Stuttgart.
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal Gustav bruge på en studieperiode i Wien med undervisning hos den internationale tenor og belcanto-specialist Ramón Vargas. Formålet er at videreudvikle den tekniske og musikalske formåen som operasanger samt opbygge nyt repertoire.
