Léonie Sonning Talentprismodtager 2026
Organist
Isak Birkemose kommer ikke fra en musikerfamilie. Det var ham selv, der som treårig blev grebet af en violinist til en gratis søndagskoncert i Frederiksberg Kirke og sagde til sine forældre, at det ville han også. Efter lidt tids plageri fik han lov, og som fireårig begyndte han at spille violin. Det var altid meningen, at det var violinen, der skulle være hans musikalske følgesvend. Men sådan gik det ikke.
Da Isak gik på MGK med violin som hovedfag, mødte han nærmest ved et tilfælde organisten Hans Ole Thers i Helligåndskirken i København. Han inviterede Isak op for at se orglet, og det var med det samme en anden verden, Isak her mødte. Registertræk, svelleværk, og så skulle man også spille med fødderne. “Det var tydeligt med det samme, at man skal vide en hel masse om instrumentet for at kunne bruge det,” fortæller Isak. Kort efter ramte corona, og pludselig havde han tid til begge dele: violin i stuen om dagen, orgel i kirken om aftenen. Det, der startede som et coronaprojekt, endte dog med at overtage.
For da tiden kom til at søge ind på konservatoriet, stod Isak med et valg. Han holdt stadig af violinen, men han kunne mærke, at livet som organist trak mere i ham. Ikke bare på grund af instrumentet, men også miljøet. “I violinverdenen kan man virkelig mærke, at der er en konkurrenceånd. Men når man mødte andre organister, kunne man slappe af. Man trivedes bare,” forklarer han. Så det blev orglet.
Siden Isak begyndte at spille orgel, er han blevet optaget af en disciplin, der er næsten unik for organister i den klassiske verden: improvisation. I starten troede han ikke, det var noget for ham. Men en medstuderende viste ham nogle tricks og forklarede det så godt, at gnisten blev tændt.
For Isak handler improvisation om at blive ét med sit instrument. “Hvis man altid kun spiller repertoire, og nogen siger: kan du ikke lige spille noget? Så kan man ende med at sige nej, fordi man ikke har sine noder med. Men hvis man virkelig er ét med sit instrument, så er svaret altid ja,” som han formulerer det. Han sammenligner det med at køre bil: i starten tænker man over hvert gearskifte, men til sidst ligger vendingerne i muskelhukommelsen og kommer af sig selv.
Det er netop improvisationen, der har bragt Isak til i Paris i forbindelse med sin uddannelse. I Frankrig er improvisation en langt stærkere tradition end i Danmark. Det skyldes blandt andet den katolske liturgi, hvor processionen ind i kirken altid kræver improviseret musik, fordi ingen ved, hvor lang tid den tager. Og så er der de franske orgler, bygget af Aristide Cavaillé-Coll, som Isak kalder orglets svar på Stradivarius. Især orglet i kirken Saint-Sulpice, der stadig står i sin originale tilstand, er for ham det ypperste i verden.
Isaks baggrund som violinist og sanger i Københavns Drengekor spiller stadig ind, når han sidder ved orglet. En professor bemærkede engang, at Isak fraserede på en bestemt måde, og da han tænkte over det, gik det op for ham, at han instinktivt fulgte den strøgfordeling, der ville føles rigtig på en violin. Og fra koret har han en kropslig fornemmelse for, hvornår der skal trækkes vejret. “Orglet kan spille for evigt, indtil nogen slukker for strømmen. Men man skal huske de gode vejrtrækninger,” siger han.
Drømmen for fremtiden er et liv med mange elementer: en deltidsstilling i en kirke med søndagshøjmessen som omdrejningspunkt, undervisning på alle niveauer, og koncerter. Og så savner han øveflowet fra violindagene, hvor man kunne stå op, lave en kop kaffe, spille lidt, lave en ny kop kaffe og spille lidt igen. For organister er det anderledes. Man er afhængig af ledige kirker og øvelokaler, og Isak har tilbragt mange sene aftentimer alene i en kirke. Derfor drømmer han om et øveorgel i stuen og en del af stipendiet fra Léonie Sonnings Talentpris skal derfor bruges på dette.
Kort om Isak Birkemose
Født i 2001 på Frederiksberg, København.
Begyndte at spille violin som fireårig. Gik på Sankt Annæ Gymnasium fra 3. klasse og sang i Københavns Drengekor.
Begyndte ved siden af violinstudier at spille orgel på MGK hos Hans Ole Thers i Helligåndskirken.
Kandidatstudier i orgel hos professor Kristian Krogsøe på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Ophold i Paris med studier hos professor Éric Lebrun (repertoire) og professor David Cassan (improvisation).
Har vikarieret som organist i en række københavnske kirker, bl.a. et års vikariat som anden organist i Lindevang Kirke og vikariat i Roskilde Domkirke.
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal Isak bruge på at anskaffe et øveorgel til hjemmet, samt på yderligere undervisning i improvisation hos David Cassan i Paris.
