Monbijou Quartet

Det var i slutningen af 2022, at de fire venner besluttede at tage skridtet. En svensk kammermusikkonkurrence, Ung och Lovande, havde deadline, og det var den ydre anledning til at sende en ansøgning af sted. De vandt, og førstepræmien var ikke til at takke nej til: fem ugers turné med 35 koncerter på tværs af hele Sverige. Så var der ikke andet at gøre end at fortsætte.

Turnéen bragte kvartetten fra Lund i syd til Skellefteå i nord, og gav dem en rutine som intet øvelokale kan erstatte. På små steder som Tingsryd mødte de et overraskende aktivt kammermusikliv og et entusiastisk publikum. Andre steder spillede de for blot fem tilhørere i en stor sal, hvor arrangøren sagde farvel med ordene: “Lås døren efter jer, når I er færdige.”

Undervejs optog de hver koncert og lyttede optagelserne igennem i bilen på vej til næste destination. Det samme program, aften efter aften, blev finpudset og forvandlet. “Man får en utrolig tryghed af det,” fortæller de. “Når vi går op på scenen, ved vi, at det her kommer til at blive godt.”

En af turnéens bedste anekdoter stammer fra den lille by Ljusdal nord for Gävle. Efter koncerten opsøgte kvartetten det eneste åbne pizzeria, Rio Grande, hvor de lokale unge også holdt til den aften. En pige spurgte dem, om de var med i et band. Det bekræftede de gerne, uden at specificere hvilken slags og de inviterede hende til næste dags koncert i Gävle.

Og ganske rigtigt dukkede hun op med en veninde, begge i sorte hårdrockklæder og med hver sin øl i hånden, klar til et rockshow. I stedet trådte de ind i en kirke fyldt med pensionister. Men de blev. De lyttede til hele koncerten, fik kaffe i pausen med de ældre damer, og syntes det var fantastisk. Det var første gang, de havde været til klassisk koncert.

Når Monbijou Quartet går på scenen, er det i laksko. Det begyndte, fordi Alexander ganske enkelt ikke ejede et par almindelige sorte sko, og sådan er det blevet siden. Skoene er blevet et varetegn, som især det ældre publikum kommenterer med begejstring.

Men det er ikke kun skoene, der skaber nærhed. Kvartetten taler meget til deres publikum, introducerer værkerne og bryder den barriere, som en ophøjet scene kan skabe. “Vi forsøger at gøre det sådan, at alle er i samme rum. Det skaber en lydhørhed, som er god både for os og for publikum,” forklarer de.

Alle fire medlemmer arbejder også i symfoni- og operaorkestre rundt om i Norden, og den bredde i erfaring og udtryk ser de som en styrke for kvartetten. Til gengæld kræver det logistik, når de bor i forskellige byer og må planlægge hver samling måneder i forvejen. Men når de mødes, er det effektivt og koncentreret, og ambitionerne er store: debut på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, en kommende udgivelse med nulevende svenske komponister og deltagelse i internationale konkurrencer. Så pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, falder på et tørt sted i bandkassen.