Léonie Sonning Talentprismodtager 2026
Guitarist
Det hele startede i en efterårsferie på Læsø, oppe i Ophelias mormors hus. Ophelia Sangill var otte år og havde spillet violin i tre år, men noget manglede. Hendes far, der selv er klassisk guitarist og uddannet på konservatoriet, sad og øvede og Ophelia fik lov til at låne hans guitar. Der var flere strenge, der var bånd på gribebrættet, og der var meget mere lyd. “Jeg kan bare huske, at det var nemmere, og jeg synes, det var det fedeste at spille store akkorder,” husker hun.
Den klassiske guitar havde i virkeligheden været en del af Ophelias liv, længe før hun selv tog den i hånden. Da hendes mor sad på første række til Ophelias fars kandidatkoncert på konservatoriet i 1998, var hun gravid med Ophelia. Æblet falder ikke langt fra stammen, og da Ophelia mange år senere selv spillede sin kandidatkoncert, tænkte hun på, at hendes far havde stået på samme scene 25 år tidligere.
Hjemmet var fyldt med musik i alle genrer. Forældrene introducerede Ophelia for alt fra Pink Floyd, Mew og Dizzy Miss Lizzy til Genesis og Sneakers, og den bredde har sat sig fast.
Da Ophelia efter et år i gymnasiet i Frederiksværk stod over for et valg, fordi familien skulle flytte til Bagsværd, valgte hun musikken. Hun droppede gymnasiet og søgte ind på MGK. “Jeg var bare vildt dårlig til skolen. Det sagde mig ikke noget. Det har musik derimod altid gjort, så jeg vidste, at jeg skulle lave noget med musikken” fortæller hun ærligt. Forældrene bakkede hende op uden forbehold.
Tre år på MGK førte til optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor Ophelia har taget bachelor og kandidat i klassisk guitar og siden solistuddannelsen. Her skrev hun på andet år af sin bachelor sit første store værk, Tæt På, for guitar og sang. Det var et forsøg på at bruge alle de teknikker, hun beherskede på guitaren, og lægge sin egen stemme ovenpå. “Det prikkede hul på resten af det, jeg har lavet lige siden,” siger hun.
Hendes lærer Jesper Sivbæk har fra starten støttet den retning. For Ophelia handler det om at finde sit eget udtryk, ikke om at passe ind i en genre. Når hun komponerer, tænker hun ikke i teoretiske termer. Hun lytter sig frem, finder et groove eller en melodi og bygger derfra. Hun elsker at stemme guitaren om, så de løse strenge pludselig klinger på nye måder og hele instrumentet nulstilles. “Så tænker man ikke i tonearter. Så bruger man bare ørerne.”
Ophelia startede med at skrive popmusik som 14-årig, men er siden gået i en helt anden retning, hvor den klassiske guitars teknikker møder sang, rytmiske grooves og store lydbilleder. Hun har udgivet EP’en Dimensions og skrevet et værk for 20 guitarer til konservatoriets guitarensemble. En stor udfordring for en, der normalt har al sin musik i hovedet og aldrig skriver den ned.
Nu har hun startet bandet PROJECT: Mélange sammen med sin kæreste Ludvig på guitar, en percussionist fra konservatoriet og sin lillebror på synth. Her står Ophelia op med guitaren i en rem, i stedet for at sidde ned på den klassiske måde. Det er en ny kontekst, men det er stadig en klassisk musiker, der spiller. Til sin debutkoncert i 2026 vil hun vise begge sider: én halvdel med solo klassisk guitar og én halvdel med bandet. To sider af samme musiker.
Kort om Ophelia Sangill
Født i 1998. Opvokset i Frederiksværk.
Begyndte at spille violin som femårig og skiftede til guitar som otteårig.
Gik på MGK i København i tre år efter at have droppet ud af gymnasiet.
Bachelor, kandidat og siden solistuddannelsen i guitar på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Har udgivet EP’en Dimensions (2025) og skrevet ensembleværket Suli Imeq for 20 guitarer.
Aktuelt med bandet PROJECT: Mélange og debutkoncert i 2026.
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, vil Ophelia bruge på at studere flamenco-guitar i Andalusien, coaching i komposition og guitar hos Sergio Assad i New York, indkøb af guitar med jack-indgang og pedalboard, samt indspilning og udgivelse af nyt album med PROJECT: Mélange.
