Rune Leicht Lund

Ret hurtigt derefter tog hans mor og onkel, der også er pianist, ham med til den landsdækkende Steinway-konkurrence, hvor han spillede en Bach-invention og temaet fra Indiana Jones. Han havde kun spillet i et halvt år og kom ikke videre, men til konkurrencen hørte han elever fra Klaverskolen Gradus i Aarhus spille, og det inspirerede ham dybt. Kort efter begyndte han selv hos Martin Lysholm Jepsen på Gradus, og det blev et partnerskab, der varede næsten ti år.

“Martin Lysholm er den lærer, der virkelig åbnede musikverdenen op for mig,” fortæller Rune. Han husker tydeligt sin første graduskoncert, hvor han som lille dreng spillede sine korte værker og lyttede til de ældre elever, der var næsten ti år ældre. Blandt dem var bl.a. den senere Sonning-talentprismodtager Gustav Piekut. “Jeg tænkte, de værker skal jeg spille en skønne dag. Og det gjorde jeg så også senere.”

Martin Lysholm var ikke bare til stede i timerne. Han arrangerede koncertrejser, tog med til konkurrencer i udlandet og holdt sin egen festival i Aarhus, hvor han inviterede verdensstjerner. Rune havde timer flere gange om ugen og havde ikke brug for MGK ved siden af. Gradus var nok i sig selv. Til gengæld betød det mange køreture mellem Randers og Aarhus, og tiden rakte ikke til så meget andet.

Allerede som 10-årig vandt Rune sin første internationale konkurrence, og som 12-årig debuterede han som solist med Beethovens 2. klaverkoncert, først med Randers Kammerorkester og siden med Aarhus Symfoniorkester og DR Symfoniorkestret. Konkurrencer har altid ligget til ham. “Jeg har altid været lidt af en dårlig taber, hvilket bare satte mere gang i ilden,” indrømmer han med et grin.

Da Rune som 16-årig var færdig med 9. klasse, sprang han gymnasiet over og tog direkte til Wien for at studere. Hans ældre medstuderende fra Gradus havde gjort det samme, så forbilledet var der. På Musik und Kunst Privatuniversität studerede han hos professor Jura Margulis, men timingen var uheldig: corona brød ud, lige da han skulle starte, og hans første semester blev udskudt.

De første to år i Wien var på trods af nedlukningen gode. Rune fik rigtig undervisning bag plastikskærme ved flyglerne, gik til mesterkurser og opdagede det wienske musikmiljø fra den smukke side. Men da byen åbnede op, viste miljøet sig overraskende lukket for unge studerende. “Det er en snobbet, lukket cirkel, der er svær at trænge igennem,” konstaterer Rune. Han færdiggjorde sin bachelor, men så var det tid til at komme videre.

Nu studerer Rune kandidat på Musikhögskolan Ingesund i den lille svenske by Arvika, midt ude i skoven, hos professor Julia Mustonen-Dahlkvist. Det er en lille, international klaverklasse på omkring ti elever fra hele verden, med en lærer der engagerer sig i den enkelte. Præcis det, Rune har brug for.

Og når han skal på scenen – f.eks. da han var med i den prestigefyldte Franz Liszt Klaverkonkurrence i Utrecht i januar 2026, hvor han var blandt de sidste otte – tjekker han som altid sin højre bukselomme. Der skal hans lommetørklæde være, klar til at tørre fingre, pande og tangenter. Uden det, bliver han urolig. “Det er et slags ritual,” siger Rune. “Men det har også en praktisk betydning.”