Uddelingspolitik

vedtaget den 12. juni 2026

I henhold til fundatsen er Fondens hovedformål årligt at uddele en musikpris i form af en hædersgave. Det er en forudsætning, at modtageren i international kontekst har ydet en betydelig indsats på excellent kunstnerisk niveau indenfor sit felt. Ved uddelingen kan der “kun tages hensyn til rent musikfaglige kvalifikationer, og alle spørgsmål om nationalitet, race, religion, politisk anskuelse eller økonomisk stilling skal lades ude af betragtning”.

Léonie Sonnings Musikpris har fokus på den klassiske musik. Dette skal dog forstås bredt; da musikken og dens grænser er i stadig udvikling. Derudover lægger bestyrelsen vægt på at prismodtagerne bidrager til en fortsat levendegørelse af den rige klassiske musiktradition samt at de igennem deres kunstneriske virke sætter et personligt præg på kunstartens udvikling.

Prisen kan ikke søges, og der foregår løbende et større researcharbejde med at finde de rette prismodtagere.

Musikprisen er pt. på 1.000.000 kr.

Herudover tildeler Fonden årlige talentpriser i form af stipendier, p.t. ca. 10 stk. á kr. 100.000 i overensstemmelse med fundatsen til unge komponister, dirigenter, musikere eller sangere fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, således at der kun tages hensyn til rent musikfaglige kvalifikationer. Såfremt disse kvalitative krav ikke stiller sig hindrende i vejen herfor, skal kandidater fra Sverige og Danmark dog have fortrinsret.

Talentpriserne gives fortrinsvis til unge komponister, musikere, dirigenter eller sangere bosiddende i Danmark, som støtte til kunstnerisk udvikling.

Bestyrelsens musiksagkyndige står for research og udvælgelse af talentprismodtagere og den samlede bestyrelse står for godkendelse af anvendelsesformål for stipendiet.

I forbindelse med udvælgelse af talentprismodtagere lægges vægt på diversitet, blandt andet i forhold til geografisk spredning og repræsentation af instrumenter.

Hvis valget står mellem flere talenter på jævnbyrdigt fagligt niveau, kan bestyrelsen prioritere ud fra kandidaternes placering i uddannelsesforløb eller karriere.

Stipendierne kan ikke søges.

For yderligere oplysninger

Kristina Sindberg
Seniorrådgiver
kristina@sindbergkommunikation.dk
Mobil 24860184