Benjamin Arnika Skydsgaard

PIANIST

Benjamin Arnika Skydsgaard var fem år gammel, da hans forældre kom hjem med to store julegaver: et klaver og en PlayStation. I starten var det PlayStationen, der trak, men efterhånden overtog klaveret. “Jeg tror, at mine forældre havde en anelse om, at musikken kunne blive vigtig for os, men de vidste nok ikke, hvor meget det ville tage fart,” fortæller han.

Benjamin voksede op i Slagelse i en familie, hvor musikken altid var til stede. Hans onkel var operasangeren Ulrik Heise, og Benjamins far spillede guitar for at slappe af efter arbejdet. Men det var klaveret, der fangede Benjamin.

Han begyndte til undervisning på den lokale musikskole, hvor hans første lærer, Lillian, gjorde klaverspillet sjovt. “Vi fjollede meget rundt med musikken. Det var ikke en streng disciplin, men en leg, og det var nok det, der tændte gnisten i mig,” siger han.

Senere blev han optaget på en talentlinje på Slagelse Musikskole, og efter gymnasietiden på Sankt Annæ Gymnasium og et år på Ollerup Efterskole, kom han til sidst ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han siden har udforsket, hvad musikken betyder og kan.

Et af de mest afgørende øjeblikke i Benjamins udvikling var, da han som teenager deltog i Ollerup International Piano Week og mødte den franske pianist og pædagog Eugene Indjic. Indjic blev en mentor for Benjamin og åbnede en ny verden for ham. “Han introducerede mig til en måde at forstå musik på, som jeg aldrig havde mødt før. Det handlede ikke kun om teknik, men om at se musikken som en fortælling, som noget levende og meningsfuldt.”

Denne tilgang blev et gennemgående tema i Benjamins udvikling og i næsten et årti tog han sporadiske timer hos Indjic, hvor hvert møde satte dybe spor og gav stof til refleksion i måneder efter. Det er dog en inspirationskilde, der ikke længere springer, for Eugene Indjic forlod desværre denne verden i foråret 2024 og Benjamin må i dag udvikle videre på sin læremesters idéer på egen hånd.

For Benjamin er musik således ikke bare toner, men en livsproces. “Musikken spejler livet, og livet spejler musikken”. “Alt, hvad man oplever, kan man tage med ind i musikken, og omvendt,” siger han. Han ser det i de store komponisters værker, i de intense følelser, der kan vækkes i et enkelt klaverstykke.

Hans metode til at forstå musik er en konstant udforskning. Han har brugt år på at studere musikteori, men også på at udvikle sin egen intuitive tilgang til fortolkning. “Jeg tror ikke på, at der kun er én rigtig måde at spille på.” “Musik er et sprog, og vi skal finde vores egen stemme i det.”

I de kommende år vil Benjamin deltage i flere internationale klaverkonkurrencer. Han bruger konkurrencerne som en måde at udvikle sig selv på og åbne døre til nye muligheder. Her er stipendiet fra Léonie Sonnings Talentpris yderst kærkomment som bidrag til at dække de udgifter, der er forbundet med rejser, masterclasses og konkurrencer.

Men Benjamin har også andre planer med pengene. Onkel Ulrik var nemlig ikke bare operasanger, men handlede også med pianoer. Og for nogle år tilbage fik Benjamin, med forældrenes hjælp, et rigtig godt Steinway flygel til en rigtig god pris. Det flygel står i dag stadig hjemme hos forældrene, men med midler fra stipendiet, er det planen at indrette et lydisoleret øverum i Benjamins lejlighed, og få bugseret sit flygel derop. “Jeg tænker, det kan bære utroligt meget frugt, at få det her flygel lidt tættere på min hverdag inde i København”.

Benjamin ønsker fremover at fortsætte sin musikalske søgen, dykke endnu dybere ned i klaverets kompleksitet og måske en dag undervise andre i den filosofi, han selv har udviklet. “Der er så meget at forstå.” “Musikken er ikke bare noder og teknik – det er en måde at fortælle historier på, en måde at se verden på,” siger han.

Med sin poetiske tilgang og dybe passion for musikken er Benjamin Arnika Skydsgaard altså ikke bare en pianist – han er en musikalsk historiefortæller, der har sat sig for at udforske klaverets uendelige univers.