Johanne Sofie Bech Madsen

DIRIGENT OG SANGER

Johanne Sofie Bech Madsen havde aldrig planlagt at blive dirigent. Faktisk var hendes musikalske rejse længe formet af stemmen – hendes egen. Med en klassisk sangeruddannelse fra konservatoriet og en baggrund i sang var det den vokale kunst, der var i fokus. Men så kom en operation i vejen – en kæbeoperation, der satte hendes sang på pause og sendte hende i en uventet retning.

I tredje klasse i Aalborg begyndte Johanne at spille violin, men det var ikke helt den store kærlighed. “Jeg kunne godt høre, det lød falsk,” griner hun. Så sangen blev hendes fristed – og i sjette klasse var violinen lagt på hylden. Klassisk sang kom ind i billedet, næsten ved et tilfælde, via en lærer, og snart fulgte talentklasser, MGK og til sidst Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Det hele gik planmæssigt, indtil en kæbeoperation midt i bachelorstudiet satte alt på pause. Pludselig kunne hun ikke synge i lang tid. Men heldigvis kunne hun stadig svinge armene. En dag faldt hun over en reklame for Malko Dirigentskolen. “Jeg tænkte, jeg kan jo alligevel ikke synge lige nu, så hvorfor ikke prøve?”

Hun gik til optagelsesprøve – og blev optaget. Og det viste sig at være et helt nyt eventyr, der startede. “Det var lidt euforisk. Pludselig at stå foran et orkester og mærke, at jeg kunne få det hele til at hænge sammen. Det føltes som at spille på verdens største instrument.”

Siden har Johanne stået med en fod i hver lejr – både som sanger og dirigent. Hun er fast dirigent for det professionelle ensemble, Aarhus Kammerorkester. Her får hun lov til at vokse sammen med et orkester, der kender hinanden ud og ind, og hvor tilliden er dyb.

Det seneste år har hun taget det til et nyt niveau: Hun dirigerer og synger samtidig. En kunstform, hun blandt andet har fået vejledning i fra den canadiske dirigent og sopran Barbara Hannigan. “Det føles som at bryde muren mellem dirigent og orkester”. “Lige pludselig er jeg også en af dem – en medmusiker.”

Johanne er ikke meget for at sætte sig selv i centrum. “Det handler ikke om mig, men om musikken,” siger hun. Alligevel er det svært ikke at blive smittet af hendes energi. Hun taler med passion om det magiske øjeblik, lige før orkestret sætter ind, hvor man holder vejret i spænding.

Og hun nægter at vælge. “Folk spørger tit, om jeg vil være sanger eller dirigent. Jeg synes, det er noget pjat at vælge. De to ting styrker hinanden. Alt det, jeg lærer som sanger, kan jeg bruge som dirigent, og omvendt.”

Siden har hun kastet sig over en kandidat i klassisk hørelære og er desuden en del af det prestigefyldte talentprogram Dirigentløftet, der skal bane vejen for næste generation af danske dirigenter.

Stipendiet, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal også hjælpe Johanne i sin videre udvikling som dirigent. Hun ønsker at rejse ud og udforske det europæiske dirigentmiljø på en så bred profil som muligt og opleve de forskellige kulturer og tendenser på diverse masterclasses.

Spørger man Johanne, hvad musikken betyder, bliver hun stille et øjeblik. “Det er følelsen af at være en del af noget større”. “At få lov at dele noget smukt med andre”. “Og så er det bare – helt enkelt – megasjovt!”