Sara Amalie Heise

Mezzosopran og musikpædagog

For Sara var det ikke et bevidst valg at blive musiker, det føltes snarere som om, musikken valgte hende. Hun er vokset op i København i et hjem, hvor klassisk musik var en del af hverdagen. Hendes mor var klassisk sanger, og hendes far arbejdede som pianist og hørelærelærer, så tonerne flød frit i barndomshjemmet. Som barn undrede hun sig ikke over, at dagene var fyldt med sang og instrumenter. Det virkede bare naturligt og hun husker, at hun var overbevist om, at alle hjem måtte være sådan.

Sara begyndte at synge og spille violin allerede som femårig og siden slagtøj, men med tiden blev det tydeligt, at stemmen var det instrument, der kaldte mest på hende. Hun var i DR’s Korskole i hele 14 år af sit liv ved siden af skolegang i Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole, sang i Sankt Annæ Pigekor og gik senere et år på OrkesterEfterskolen i Holstebro. Men midt i det hele blev hendes far alvorligt syg, og da han døde, vaklede hendes musikalske motivation. For hende var musikken og faren dybt forbundet, og hans bortgang skabte et tomrum.

Hun besluttede sig derfor for at tage en pause fra musikken, tog en HF uden nogen musikalsk retning og brugte tre år med meget lidt musik. Men stilheden føltes forkert. “Jeg blev helt deprimeret ved tanken om, at jeg ikke skulle lave noget med musik,” fortæller hun. Så kom corona, og med den en uventet mulighed. “Jeg lavede ingenting andet end at øve, fordi hele samfundet var lukket ned. Det passede mig faktisk fremragende.” Hun vendte tilbage med fornyet motivation og søgte ind på både Kirkemusikskolen og MGK. Her stiftede hun bekendtskab med Jens Søndergaard, som siden da har været hendes sanglærer. Efterfølgende blev hun optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun i dag læser til almen musiklærer på kandidatuddannelsen med hovedfag i sang- og hørelærepædagogik. En tid i Det Unge VokalEnsemble gav også den nødvendige sangmæssige ballast.

Ved siden af studierne er Sara i dag ansat som kirkemusiker i Sankt Markus Kirke, hvor hun bl.a. leder børnekor, folkekor og babysalmesang. Hun er ligeledes korleder for Ensemble Karitas og synger fast i ÆTLA Vokalensemble, som hun også er medstifter af. Hun synger også med i diverse freelanceprojekter og andre mindre koncertformater.

For Sara er undervisning og musikformidling en integreret del af det at være musiker. “Jeg synes, noget af det fineste man kan være, når man er musiker, er at kunne undervise og give musikken videre,” siger hun. Det er ikke en plan B, det er lige så meget en passion som at stå på scenen. Og så er hun med egne ord bare vild med det alsidige musikalske virke, hvor to dage aldrig er ens.

Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris vil hun blandt andet bruge på undervisning i en række musikalske færdigheder. Hun vil således både begynde nye forløb med privatundervisning i kordirektion, klaver og sang, samt en masterclass i udlandet med fokus på tidlig musik. For Sara er det altid vigtigt at videreuddanne sig, også når konservatorietiden er forbi.

Når Sara taler om musik, bliver det klart, at det for hende er mere end en karriere – det er en måde at leve og være i verden på. Musikken er både hendes sprog, hendes håndværk og hendes forbindelse til sin far, hvis arv stadig spiller en central rolle i hendes liv. “Jeg kan virkelig mærke min far i meget af det, jeg gør,” siger hun. Hendes blik er rettet fremad, men hun bærer fortiden med sig som en indre klangbund.