Sophie Søs Meyer

Komponist

Sophie er ikke en komponist, der passer ind i en snæver kasse. Hun er en musikalsk eventyrer, der har bevæget sig fra barndommens folkemusik på Fanø til kompositionsstudier i Island og Estland, med afstikkere til alt fra byzantinsk paleografi til javanesisk gamelan. Musikken har altid været hendes følgesvend, men den har skiftet form og betydning gennem årene.

Da Sophie var helt lille, fik hun lov til at prøve at spille på sin morfars violin og sammen lavede de små melodier. Hun strøg med buen og han angav tonerne. Det var startskuddet til hendes musikalske rejse. Efter familien flyttede til Fanø, blev Sophie en del af øens rige folkemusiktradition, hvor hun som barn spillede op til dans i lokale restauranter.

“Jeg blev her en del af et levende miljø, hvor folkemusikken ikke bare var noget, man lyttede til, men noget, man levede,” fortæller hun. Folkemusikken var hendes første musikalske hjem, men en dag i teenageårene skete der noget, der satte hendes kurs i en ny retning. Fra at være lidt doven når det gjaldt øvningen, gik hun pludselig i en helt ny retning. “Jeg fik en plade med Beethovens violinkoncert af min morfar, og det forandrede alting. Fra den ene dag til den anden besluttede jeg, at jeg måtte lære at spille klassisk violin. Det blev en besættelse. Pludselig stod jeg op klokken fem om morgenen for at øve skalaer”, griner Sophie.

Via OrkesterEfterskolen og MGK endte Sophie på konservatoriet med en bachelor i violin, men en kronisk migræne tvang hende til at stoppe med at spille violin i flere år, og hun stod pludselig uden sin identitet som musiker. I stedet begyndte hun at orientere sig mod nye musikalske udtryk, og et kursus i lydoptagelse blev afgørende. Hun blev bedt om at improvisere på violinen foran sine medstuderende – noget, der skræmte hende.

“Det var det mest ubehagelige, jeg nogensinde havde gjort. Men da jeg lyttede til optagelserne, var der noget i det, der fangede mig. Pludselig var der en frihed i at skabe selv.” Men de elektronisk bearbejdede kompositioner virkede ikke helt rigtigt for Sophie. Hun havde stadig oplevelsen med Beethoven i kroppen, og hun følte sig kaldet til at starte helt fra bunden med klassisk komposition.

Studierne førte hende til Island og siden Estland, hvor hun tog sin kandidatgrad. Her mødte hun en flok folkemusikere, der tilfældigvis var vilde med musiktraditionen fra Fanø, og pludselig var hun i gang igen som folkemusiker ved siden af studierne.

Siden har hun fordybet sig i gamle musiktraditioner, ortodoks kirkemusik, 1.000 år gammel kormusik i et nonnekloster i Grækenland, japansk butoh-dans og ikke mindst javanesisk gamelan, som hun håber at komme endnu tættere på i den nærmeste fremtid.

I første omgang går rejsen dog til Wien, Paris og Tallinn, hvor Sophie Sarah har samarbejder med ensembler og desuden planlægger at bruge en del af de penge der følger med Léonie Sonnings Talentpris på lektioner hos nogle af verdens førende komponister. Derudover vil hun investere i udstyr til lydoptagelse, som gør det muligt for hende at fortsætte sit arbejde med stemmens og rummets klanglige møder. “For mig er musikken en rejse. Ikke bare geografisk, men også ind i en anden væren i tid. Det er det ukendte, der driver mig.”

For Sophie Søs Meyer handler komposition ikke om at være original for enhver pris, men om at skabe forbindelser – mellem tider, stemmer og traditioner. “Alt musik er bygget på det, der kom før. En tone bygger på den næste, ligesom musiktraditioner bygger på hinanden. Jeg ser mig selv mere som en, der sammenskriver og genopdager end som en, der opfinder fra bunden.”