Dagny Mehus 

FAGOTTIST

Da Dagny Mehus som barn i Norge begyndte at spille i skolekorps, var det ikke fagotten, der fangede hendes interesse. Hun drømte i første omgang om at spille trækbasun, men da det ikke var en mulighed, blev det i stedet saxofonen, der blev hendes første musikalske følgesvend. En tilfældighed, der skulle vise sig at blive skelsættende for hendes videre rejse.

Dagny voksede op i en familie af ingeniører, hvor musik ikke var en naturlig levevej. Alligevel blev hun hurtigt grebet af spilleglæden, især takket være en inspirerende saxofonlærer på den lokale kulturskole. Han opfordrede hende til at søge ind på det prestigefyldte Barratt Due Musikkinstitutt i Oslo, hvor hun som 10-årig fik plads – dog ikke med saxofonen. Skolen manglede ikke flere saxofonister, men tilbød hende en plads, hvis hun skiftede til fagot.

I starten var det ikke kærlighed ved første blik mellem Dagny og fagotten. “Jeg syntes ærligt talt, at den så mærkelig ud og var svær at spille på,” fortæller hun med et grin. Men muligheden for at gå på Barratt Due og fordybe sig i musikken gjorde beslutningen lettere.

Som årene gik, blev det klart, at orkesterspillet var hendes sande kald. Saxofonen, der ikke er et klassisk orkesterinstrument, måtte vige for fagotten, og langsomt men sikkert voksede hendes fascination for instrumentet. “På et tidspunkt begyndte jeg at opdage, hvor meget fagotten kunne udtrykke. Den har en helt særlig klang, som kan være både varm og humoristisk,” forklarer hun.

Efter gymnasiet stod hun ved en skillevej: Skulle hun forfølge musikken professionelt, eller skulle hun følge familiens akademiske fodspor? “Jeg var i tvivl, men jeg tænkte, at hvis jeg ikke prøvede at gå musikkens vej, ville jeg nok fortryde det senere,” siger hun. Det førte hende til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor hun har taget sin bachelor og nu er i gang med sin masteruddannelse.

Dagny Mehus’ store chance kom, da hun modtog en uventet besked fra Copenhagen Phil. De manglede en fagottist i orkestret, og nogen havde lagt mærke til hende, blandt andet fra en orkesterfestival i Aarhus, hvor hun imponerede – særligt på kontrafagotten. “Jeg tror, det var en kombination af at være synlig, vise interesse og vise, at jeg kunne spille kontra,” fortæller hun beskedent. Det blev til en midlertidig kontrakt, som Dagny håber en dag kan blive permanent.

Hun beskriver den første prøveperiode i Copenhagen Phil som nervepirrende, men også utrolig lærerig. “Man skal finde sin plads i orkestret, men det føltes hurtigt som et sted, hvor jeg hørte til. Jeg elsker virkelig orkesterlivet.”

Fagotten er et instrument, der ofte omtales som orkestrets klovn – den kan både være melankolsk, humoristisk og dramatisk. For Dagny er det netop denne alsidighed, der gør instrumentet unikt. “Man kan have de smukkeste melodier, men også være en del af bassen, der driver musikken fremad. Og så er der noget helt særligt ved at spille kontrafagot, hvor man virkelig kan mærke, at gulvet ryster,” siger hun med begejstring.

Men fagotten er også et instrument med udfordringer. Blandt andet skal rørbladene håndlaves, og det kan være en frustrerende proces. “Der er dage, hvor intet fungerer, og man tænker: Hvorfor gør jeg det her? Men når det så lykkes, er det det hele værd,” siger hun. Nogle af pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal da også bruges på indkøb af maskiner og andet udstyr til fremstilling af fagotrør.

Resten skal hun bruge på at tage timer hos nogle af verdens førende fagotister og deltage i internationale masterclasses. “Det er en fantastisk mulighed for at udvikle mig yderligere og finpudse mit spil. At lære fra de bedste i faget er uvurderligt,” fortæller hun begejstret.

Selvom hun har fået foden indenfor i det professionelle musikliv, hviler Dagny ikke på laurbærrene. Hun drømmer om en fast stilling i et skandinavisk orkester og vil fortsætte med at udvikle sig – både som orkestermusiker og gennem kammermusikprojekter.

“Jeg er vild med at spille klassisk musik, men jeg elsker også at udforske nyere værker. Det er vigtigt at holde sig alsidig,” siger hun. Hun nævner særligt samarbejder med komponister, der skriver nye værker til fagotten, som noget, der interesserer hende.