Trio Fantasma

Klavertrio

For Trio Fantasma begyndte det hele som et skoleprojekt. I 2020 blev violinisten Josephine Egede Franyó, cellisten Magnus Franyó og pianisten Merel Beelen sat sammen til en Beethoven-fejring på Sankt Annæ Gymnasiums MGK-linje. De kendte ikke alle hinanden i forvejen, men allerede ved første opførelse af Beethovens “Geistertrio” opstod der noget særligt. Det blev startskuddet til et samarbejde som hurtigt voksede sig til noget langt større.

Josephine og Magnus er søskende og har spillet sammen det meste af deres liv. De voksede op i et hjem fyldt med musik, hvor forældrenes passion for akkordeon dog ikke smittede af. I stedet fandt de vej til strygeinstrumenterne og udviklede deres samspil gennem orkester- og ensemblespil. Da trioen blev dannet, kendte Merel kun Josephine fra klassen på Sankt Annæ Gymnasium, mens kontakten til Magnus var ny. Men musikken fungerede som bindeled, og hurtigt opstod en naturlig forståelse imellem dem.

Efter deres første optræden gik de på jagt efter et navn. De søgte noget, der kunne binde deres start med Beethoven sammen med noget mere personligt. Valget faldt på “Fantasma” – italiensk for “spøgelse” – som først og fremmest refererer til værkets tilnavn.

Kort efter deres begyndelse blev trioen sat på pause af coronanedlukningen. Hvor mange andre ensembler fandt digitale løsninger, eller lukkede sig inde i sin egen lille bobbel, satte afstanden hos dem helt en stopper for samspillet. Da de endelig mødtes igen, havde de kun få måneder til at forberede den store koncert, hvor “Geistertrioen” skulle opføres. Det blev en intens periode, men også en, der bekræftede, at glæden ved at spille sammen var intakt – og måske endnu stærkere.

Trio Fantasma har i deres levetid, som følge af skiftende uddannelsessituationer, i høj grad taget ansvar for deres egen musikalske udvikling, frem for at knytte sig til en enkelt underviser eller mentor. “Vi har virkelig måttet tænke selv,” siger Josephine. Det har skabt en unik dynamik, hvor trioen er vant til at tage egne beslutninger og forme deres musik uden en enkelt vejleder til at diktere retningen.

De har også skullet kæmpe for at få koncerter. “Jeg skriver til 50 steder, og måske svarer én,” fortæller Josephine, der har taget rollen som trioens uofficielle manager. Selvom det er en udfordring, er de fast besluttede på at skabe deres egne muligheder.

For Trio Fantasma er ambitionerne store, men ikke nødvendigvis præcist definerede. De ved, at de vil fortsætte med at spille sammen, og at de vil udforske mulighederne uden for Danmark. Med kommende udvekslingsophold foran sig bliver det en logistisk udfordring, men trioen er vant til at finde løsninger. “Så længe vi bliver ved med at planlægge koncerter, bliver vi nødt til at spille,” griner Josephine. Og med pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, har de nu fået yderligere mulighed for at tage på fælles masterclasses og deltage i internationale konkurrencer sammen.