Léonie Sonning Prismodtager 2007
Lars Ulrik Mortensen
Cembalist og dirigent
Lars Ulrik Mortensen modtog Léonie Sonnings Musikpris på 600.000 kr. ved en koncert lørdag 2. juni på Det Kongelige Teater, Gamle Scene.
Koncerten, der var under overværelse af Prins Henrik, blev transmitteret direkte i P2.
Prisen blev overrakt af pianisten Amalie Malling, bestyrelsesmedlem i Léonie Sonnings Musikfond, der i sin personlige tale bl.a. sagde:
”I 1968 hed prismodtageren Benjamin Britten. I den sæson spillede Det Kongelige Teater hans opera Skruen strammes, og Britten modtog prisen i forbindelse med en af forestillingerne. Den 12-årige dreng, der var omhyggeligt udvalgt i Radiodrengekoret til at synge hovedrollen som barnet Miles, hed: Lars Ulrik Mortensen. Så det er vel ikke for meget sagt, at man mærker historiens vingefang og vingesus i den forstand, at det nu er blevet din tur til at modtage prisen.
Da du og cembaloet omsider fandt hinanden, var det, som om hele dit musikalske univers pludselig faldt på plads. Du har selv fortalt om, hvordan du ramtes med stor kraft af denne nye lyd, hvordan du blev bjergtaget af denne magiske, ukendte klangverden, du oplevede som i bogstaveligste forstand grænseoverskridende. Samtidig blev du mere og mere opslugt af den tidlige musik, og det gik op for dig, hvor ukonventionel, hvor radikal og nyskabende denne musik er.
Du er stadigvæk lige så fascineret af dit cembalo og lige så besat af at udforske og formidle den tidlige musik. Din evne til at kommunikere direkte med dit publikum smitter af på alle, så musikken bliver til en her-og-nu-oplevelse. For du ejer den sjældne gave, det er, at få os til at føle, at vi er til stede i den proces, hvor musikken bliver skabt.”
Den officielle begrundelse for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris 2007 tildeles med kr. 600.000 cembalisten og dirigenten Lars Ulrik Mortensen for med sit brændende og kompromisløse engagement at have åbnet en hel generations ører og sind for den tidlige musik. Lars Ulrik Mortensen er en ildsjæl, begavet med grænseløs nysgerrighed og stor kunstnerisk autoritet og fantasi. Hans fabelagtige stilistiske bevidsthed og indsigt forenet med hans suveræne beherskelse af cembaloet har gjort ham til en af verdens førende på sit felt.”
I sin takketale sagde Lars Ulrik Mortensen bl.a.:
”Amalie glemte én ting, hvis man skal beskrive mit musikalske engagement: Ordet ”leg”. Musikken som leg, musikken som gave, musikken som vigtigere og vigtigere i et samfund, hvor det umålelige, det ukonkrete, det spontant-abstrakt konstruktive er ved at få trangere kår. Hvis Sonningprisen skal have en videre og lang betydning, så håber jeg, at det bliver dét, som jeg vil kunne bidrage med fremover: Musikken som leg, ikke som flugt fra livet, men måske i virkeligheden flugt til livet.”
Hør pristalen og Lars Ulrik Mortensens takketale her:
Programmet
Georg Friedrich Händel Water Music, suite I
Georg Friedrich Händel Orgelkoncert op. 4 nr. 1, g-mol
Jean-Philippe Rameau Suite fra Platée
Concerto Copenhagen
Lars Ulrik Mortensen, solist og dirigent
I dagene omkring priskoncerten havde Musikfonden arrangeret en række koncerter med Lars Ulrik Mortensen. Ved koncerter 4. juni i Vor Frue Kirke, Svendborg, 5. juni på Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg & 6. juni på Louisiana Kunstmuseum spillede Lars Ulrik Mortensen barokmusik for solo cembalo.
10. juni i Kronborg Slots Riddersal spillede Lars Ulrik Mortensen de syv Sonater op. 1 af Buxtehude sammen med John Holloway, violin og Jaap ter Linden, cello.
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.:
Om Lars Ulrik Mortensen er et es og en udødelig musikerpersonlighed på niveau med Stravinsky, Bernstein, Britten, Celibidache, Sjostakovitj, en Miles Davis, Kremer, Harnoncourt eller Per Nørgård – det ved først vore børn. Men i et vist omfang bør Sonningprisen også afspejle et engagement på de danske musikscener, og her har Mortensen været markant, siden han opgav professorgerningen i München og vendte hjem. […] Det er med stumfilmstragisk mimik, modern dance-gestik og sproglige lignelser, der tager deres begyndelse og udvikler sig i sære, kringlede retninger, at Lars Ulrik Mortensen ansporer sit orkester til nogle fortolkninger af barokmusikken, der gør den høflige franske hofmusik til et plastisk, levende, organisk og pulsende dramatisk udsagn.
(Michael Bo, Politiken 4. juni 2007)
Lige fra han viser sig på Gamle Scene og går ind foran sit svensk-danske barokband Concerto Copenhagen, sker der noget mellem mennesker – både dem på scenen og dem i mørket. På det punkt ligner han en anden af prisens modtagere, trompetisten Miles Davis: Han gør hele forskellen. Selv når han ikke spiller. […] I suiten fra Rameaus varme ”Platée” har han kun et nodestativ foran sig. Kort sagt: Hans berømte spillegaver på cembalo må man tænke sig til. Men man får al det vigtigste i kunstarten musik uanset. På en lille halv snes år har han banket sit orkester op til verdensklasse. Han kan ikke dirigere, siger han selv – men her i kukkasseteatrets støvede akustik gør selv den mindste viften med armene den største forskel:
Ikke to toner er ens. På to sekunder får man flere udsagn end i en to timer lang symfonikoncert.
(Søren Schauser, Berlingske 4. juni 2007)
