ISABELLE BANIA

Léonie Sonning Talentprismodtager 2022

Isabelle Bania er om nogen opflasket med barokmusik. “Det har jo bare altid været der” siger hun og genkalder sig hvordan hun som lille, kun kunne falde i søvn mens hendes forældre øvede sig ved siden af.

Far spiller barokviolin og mor traversfløjte (barok tværfløjte i træ) og deres mange freelance jobs tog dem på mange rejser. Som enebarn blev Isabelle næsten altid taget med, når de rejste rundt og spillede med deres ensembler. “Jeg elskede at være med, og at være en del af fællesskabet”

Især husker hun den årlige barokoperaforestilling i Gøteborg, og hvordan hun i den måned de spillede, bare var en del af backstage miljøet. “Det var meget specielt for mig” siger Isabelle og forklarer, hvor magisk det føltes som barn med sminken, de flotte kostumer og røgmaskiner.

Antropologen

Da Isabelle var seks år, fik hun en violin i hånden, men som 14-årig ville Isabelle ikke spille violin længere. Hun ville være antropolog. Selvom Isabelle siger, at det var en lille tanke, da hun var ganske ung, viser den måske alligevel noget om hende og hendes fascination af mennesker og deres samvær. Der går nemlig en fin rød tråd gennem Isabelles liv og interesser, der på mange måder handler om interaktionen mellem mennesker og deres forskellige kulturelle udtryk.

“Jeg er et meget socialt menneske, og jeg tror at det jeg elsker mest ved at være musiker er det her med kommunikationen og samværet. Jeg synes det er en meget smuk måde at være sammen med andre mennesker på.”

Men også forbindelsen til publikum når hun spiller er meget værdifuld for Isabelle. Hun elsker især de små koncerter, hvor man rigtig kan føle publikums nærvær og samtalerne med dem bagefter. Måske derfor har Isabelle startet sin egen kammermusikfestival i Lingbo, en lille bitte by i Hälsingland, cirka 235 kilometer nord for Stockholm, hvor hendes morfar og oldefar kommer fra. Her spiller hun og hendes venner kammermusik og folkemusik for et ganske lille publikum.

Nysgerrigheden, alsidigheden og udfordringen

Isabelles far er polsk og den Østeuropæiske folkemusik tradition er noget, hun de senere år er begyndt at udforske noget mere. Folkemusikere har en friere tilgang til musikken, som Isabelle finder super inspirerende, og så er folkemusik en del af et lands kultur, på et dybere plan end den klassiske musik.

En del af pengene der følger med Léonie Sonnings talentpris, skal gå til en rejse til Bratislava, for at studere netop folkemusik, men også en studierejse til fordybelse i Japansk samtidsmusik er planlagt. Så Isabelle er en alsidig person, hvilket også kommer til udtryk, når hun både spiller på sin violin, barokviolin og bratsch.

Isabelle har også brugt inspirationen fra folkemusikken til at udfordre sig selv, og er begyndt at arbejde med improvisation. Det at turde at improvisere, prøve ting af der ikke er perfekte og have en mere nysgerrig tilgang til musik, er noget hun har savnet i den klassiske musiks kontrollerede tilgang.

At skulle give fuldstændig slip på det er ret angstprovokerende for en klassisk skolet musiker. “Det handler ikke om at levere et perfekt stykke musik, men mere om at formidle en stemning til publikum” siger Isabelle og fortsætter: “det bliver måske ikke den store kunst, men det er ens eget, det har personlighed og det er frit og det er enormt udviklende”.

Kort om Isabelle Bania

Isabella Bania er født i 1989, opvokset i Gøteborg i Sverige og er nu bosat i København. Isabelle var seks år, da hun for første gang fik en violin i hånden. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ved Universität der Kunste, Berlin. Tidligere har hun spillet med Rundfunk Sinfonie-Orchester, Berolina Ensemble i Berlin og det Norske Kammerorkester. I dag er hun medlem af Rudersdals Kammersolister og spiller blandt andet med strygekvartet Halvcirkel.

Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond

Pengene der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal efter planen bruges til studierejser til blandt andet Paris for at lære improvisation, Bratislava for at studere barokviolin og Østeuropæisk folkemusik og til Tokyo for at udforske ny japansk musik.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere

Vindtro

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Fra løbeklub til prisvindende blæserkvintetBlæserkvintetten Vindtro er noget af det gode,

Læs mere »

Radu Ratoi

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Akkordeonisten Radu Ratoi er vant til udfordringer. Faktisk foretrækker han at

Læs mere »