Amalie Kjældgaard Kristensen

Léonie Sonning Talentprismodtager 2021

Da Amalie flyttede til Wien som 21-årig, skulle hun bare have været der et års tid. Snart indså hun dog at det slet ikke var nok og fem år senere har hun færdiggjort sin uddannelse som violinist. Stadig bosiddende i Wien, hvor hun nu skal finde sig til rette i en hverdag, hvor hun indtil videre lever af vikariater i orkestre og undervisningsjobs.

”Wien er centrum for alt musik og alle de store komponister har boet der på et eller andet tidspunkt” fortæller hun om sin nuværende hjemby, hvor hun indtil videre har besluttet sig for at blive. ”Og så var det der jeg blev voksen og lærte at stå på egne ben et fremmed sted”

Der var på mange måde langt til Wien, fra Dianalund i Vestsjælland hvor Amalie voksede op. Der var ikke mange andre på egnen, der drømte om at blive professionel violinist, så efter en tid på den lokale musikskole, søgte hun mod København og blev i en alder af 12 år optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums talentskole og kom allerede i 9. klasse med i Sankt Annæ Gymnasiums Symfoniorkester.

Et par år i EU’s Ungdomssymfoniorkester lærte hende siden for alvor, hvad det vil sige at være en del et stort turnerende orkester, og gav masser af venner og kontakter fra hele verden. Så da lejligheden bød sig, var et ophold i Wiens internationale smeltedigel for klassisk musik, et oplagt valg.

Jagten på de 2%

Når man er violinist i Wien er der rift om pladserne, og hvis man oven i købet er kvinde, er det ikke let at finde orkesterjobs i det meget konservative musikmiljø i Østrigs hovedstad.

”Der er 400 andre der kan gøre præcis det samme som jeg kan, så enten skal man gøre noget ekstraordinært, eller også skal man lære at hvile i sig selv” forklarer Amalie. Hun har så valgt at gøre begge dele og har kastet sig over ny musik.

I ensemblet for ny musik Ensemble N, kan Amalie få lov til at nørde igennem med mærkelige teknikker og værker lavet på matematiske formler. ”Jeg ved ikke hvor rart det er for publikum altid, men for mig er det en vildt sjov udfordring. Det er mærkeligt, men når man finder de der stykker der lyder virkelig fedt, så kan det noget”, forklarer hun.

For Amalie handler det også om, at være med til at skabe musikhistorie, og deltage i jagten på de 2% af nutidens værker, som man stadig vil lytte til og spille om 100 år. ”Den musik der blev spillet på Mozarts tid, er jo blevet sorteret ud gennem de sidste 200 år og det er de største genistreger der står tilbage, så selvfølgelig lyder de godt.” fortæller hun og fortsætter. ”Der har jo været rigtig meget der også var dårligt dengang, og sådan er det også i dag. Men det ved jeg jo først når jeg har spillet det for et publikum.”

En særlig glæde er også, at man kan samarbejde direkte med komponisten og være med til at arbejde sig frem til slutresultatet, fra man åbner de helt friske noder første gang og til man står på scenen til uropførelsen. Så er der også mindre pres på, for der er ingen der ved, hvordan det skal lyde. ”Det er noget jeg bestemmer!” griner Amalie med et glimt i øjet.

Drøm om helt ny violin

Selvom Amalie har stor fokus på nykomponeret musik, er det stadig de gamle klassikere hun bruger det meste af sin tid på. Både fordi det er der jobbene ligger og fordi hun trods alt elsker at spille alle de mesterværker, der står tilbage efter tidens store filtrering.

Også når det gælder sit instrument, er Amalie splittet imellem klassisk og nyt. Lige nu spiller hun på en omkring 100 år gammel violin, som hun har lånt af en ældre musikprofessor i Wien, der manglede én til at holde liv i sin afdøde hustrus violin.

Men selvom hun er glad for sit instrument, drømmer hun om en helt nybygget violin. Og være med til at bestemme hvordan den skal lyde og opføre sig, ud fra hendes præferencer.

”Lidt ligesom at åbne helt nye noder, vil det være fedt at være den allerførste til at spille på en violin, som ingen har rørt ved før.”

Ligeledes måden at gå til koncert på, ønsker Amalie at hun kan være med til at lave om på og blande nyt og gammelt. Drømmen er at arrangere koncerter og festivaller, hvor Wiens klassiske koryfæer kan præsenteres i sammenhæng med byens helt nye komponister.

Kort om Amalie Kjældgaard Kristensen

Født i 1993. Opvokset i Dianalund og siden bosat i Slagelse, Skanderborg og siden 2015 i Wien.

Har spillet violin siden 6-års alderen.

Studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fra 2012 og på Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien fra 2015 til 2020, hvor hun blev færdig som soloviolinist.

Sideløbende studier på solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Har spillet i et utal af orkestre, bl.a. Chamber 0rchestra of Europe, Spira Mirabilis, European Union Youth Orchestra, ORF Radio Symphony Orchestra Vienna, Tonkünstler Orchester Wien, Underholdningsorkestret, DR Symfoniorkester, Det Kgl. Kapel, Grafenegg Academy Orchestra, Alba String Quartet, m.fl.

Medstifter og medlem af det Wienske moderne ensemble, Ensemble N.

Gæstelærer i forskellige lande, f.eks. Tyrkiet, England, Norge, Italien, Østrig, Danmark og Myanmar.

Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond  

Pengene der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal bruges til privattimer i Oslo og Berlin som forberedelse til orkesterauditions, opbygning af online tilstedeværelse, i form af hjemmeside og indhold i lyd og video, samt udgifter til fortsat at kunne blive bosiddende i Wien efter endte studier. 

 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Andre modtagere

NOVO QUARTET

Léonie Sonning Talentprismodtager 2021 Da Nikolai Vasili Nedergaard i de sene teenageår begyndte sine violinstudier

Læs mere »