Andreas Borregaard

Léonie Sonning Talentprismodtager 2006

Stipendium

Andreas Borregaard modtog et stipendium på 50.000 kr. Han skrev dengang følgende:

Som accordeonist er det vigtigt at holde sig opdateret med strømningerne inden for den ny kompositionsmusik, samt – for at kunne være en del af udviklingen – vedholdende at præsentere instrumentet for nye komponister. Jeg vil derfor gerne anvende en del af stipendiet til at opsøge flere af de eksisterende festivaler for ny musik, bl.a. Ultima, Nordic Music Days, Summartónar og Lucern Festival, samt til at finansiere min deltagelse i den internationale konkurrence for udøvere af ny musik, Gaudeamus Interpreters Competition i 2007. Med henblik på transkriptionsmusik udgøres repertoiret mestendels af værker fra barokken, og for at udvikle mine færdigheder i denne genre ønsker jeg at anvende en del af stipendiet på at tage timer hos den meget efterspurgte cembalist Allan Rasmussen.

Accordeonisten Andreas Borregaard

Er født i 1981. Som fem-årig begyndte han at spille accordeon på Allerød Musikskole, hvorfra han senere vandt såvel nationale som internationale konkurrencer.

I 2001 blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Geir Draugsvoll og James Crabb. 2007-08 studerede han desuden på Guildhall School of Music and Drama i London. I 2001 var han medstifter af tangokvintetten Modern Tango Quintet, og han deltager i mange kammermusikforbindelser i innovative koncerter i ind- og udland.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere

Vindtro

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Fra løbeklub til prisvindende blæserkvintetBlæserkvintetten Vindtro er noget af det gode,

Læs mere »

Radu Ratoi

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Akkordeonisten Radu Ratoi er vant til udfordringer. Faktisk foretrækker han at

Læs mere »