Anna Egholm

Léonie Sonning Talentprismodtager 2017

Violinen gør mig glad – det er ikke bare arbejde
Anna Egholm er en usædvanligt flittig og begavet ung kvinde. Med sine 20 år er hun allerede godt i gang med en karriere som violinist og har en karriere som kunstskøjteløber og skuespiller bag sig.

Lige inden Anna Agafia Svideniouk Egholm træder op på scenen, når hun skal spille en koncert, tænker hun på sin familie. Bedst er det, hvis lillebror Igor sender en sms eller hvis mor Zoia Svideniouk er i salen.

Jeg får mest energi af min familie. Jeg får lettere ved at overkomme ting og det gør mig mere tryg, hvis min mor er ved min side, siger den altid smilende Anna Egholm. Det sætter tingene i perspektiv og minder mig om, at det, at jeg nu skal optræde, ikke er det vigtigste i mit liv. For det er det sådan set ikke, og så bliver jeg mere rolig. Noget andet, der også gør mig rigtig glad, er at tænke på musikken og Wow! nu skal jeg spille det… siger Anna Egholm.

Hun har haft en barndom med hård disciplin og rigtig meget at se til. Siden hun var fem år gammel har Anna spillet violin på højt niveau og har samtidig dyrket kunstskøjteløb på eliteplan. Det samme gælder hendes bror Igor, der er to år yngre og spiller cello. De har fulgtes ad hele vejen. Og ved siden af de to krævende interesser, har de også medvirket i film og tv-serier.

Måtte vælge skøjteløbet fra

Anna stoppede med kunstskøjteløb, da hun var 12 år. For når hun skulle spille violin et par timer om dagen og træne kunstskøjteløb otte gange om ugen, var der ikke meget energi tilbage til skolearbejdet. Og violinen var vigtigst.

Som nævnt betyder familien rigtig meget for Anna Egholm. Siden hun og broderen var fem og syv år gamle, har de spillet både duo og trio sammen, og det virker slet ikke som om, de kan blive trætte af hinanden.

Der er stor forskel på at stå og øve alene i et lokale og så at øve sammen med en anden. Man får et helt særligt forhold til musik, når man spiller sammen med en, man holder af. Og jeg holder rigtig meget af min lillebror. Han har altid været god til at lette stemningen, hvis der har været konflikter, når vi skulle øve enten os to eller i vores trio med min gode veninde,siger Anna og forklarer, at broderen altid sørgede for, at de kom over konflikterne og bare havde det sjovt.

Det har betydet, at mit forhold til musik har ændret sig ret meget gennem årene. For Igor minder mig altid om, at vi gør det her, fordi vi har lyst og fordi det er dejligt, og gør os glade. Og ikke bare fordi vi skal arbejde, siger Anna.

Har altid spillet violin

Anna har ingen erindring om tiden, da hun begyndte at spille violin. Hun husker ikke, hvornår det startede.

Det har jeg bare altid gjort. Og jeg er blevet ved længe nok til, at jeg endte med at blive god til det. Jeg er blevet fortalt, at min far rigtig gerne ville have en datter, der skulle spille violin – og jeg er hans eneste datter, så det blev mig, griner Anna hjerteligt.

Barndommens disciplin og hårde arbejde er vand ved siden af de udfordringer Anna møder som emigreret til Schweiz. Da hun flyttede hjemmefra for et halvt år siden, flyttede hun samtidig til et andet land. Hendes beskrivelse af situationen leder tankerne hen på en roman af Kafka. Her i februar på kanten til marts måned venter Anna fortsat forgæves på sin opholdstilladelse, der skulle være kommet i oktober. Og postvæsenet sender hende regning på regning, uden at hun ved hvorfor.

Så jeg har ikke kunnet øve ordentligt hernede eller slappe af og kun fokusere på musikken. Faktisk har alt det administrative i Schweiz og det, at jeg ikke kender nogen, der kan hjælpe mig, taget en del fokus fra mit violinspil, fastslår Anna.

Alligevel har Anna ikke fortrudt, at hun er flyttet til Schweiz. Ligesom sin bror har hun gået i fransk skole og taler fire sprog flydende.

Fransk er det sprog, der står mig nærmest, og Schweiz er et centraleuropæisk land med mange nationaliteter, og her taler man italiensk, tysk og fransk. Det kan jeg vældig godt lide, siger Anna og vil gerne blive i Schweiz.

Kort om Anna Egholm, violin

Født: 18. juni 1996.

Studier hos Alexander Zapolsky ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Videre studier hos Svetlana Makarovaved Haute École de Musique i Lausanne, Schweiz. Vinder af Øresunds Solist 2016.

Stipendiet

Stipendiet går til studierne i Schweiz, der er et dyrt land at leve i, og til vedligeholdelse af violinen, en Gagliano fra 1763, stillet til rådighed af Augustinus Fonden.

Similar Posts