Léonie Sonning Talentprismodtager 2024
OBO
Oboen er det perfekte instrument for Christian. Først og fremmest fordi det passer så godt ind i et orkester, og det er der, Christian ser sig selv. Sammen med andre og helst i et symfoniorkester, for der finder man også den bedste musik. Den følelse, man får, mens man sidder blandt andre mennesker og spiller sammen, og det flow, man er i. Følelsen af at være i total kontakt med det, man laver, og med dem, der sidder omkring en. Følelsen af at glemme tid og sted, og først bagefter går det op for en, at tiden er gået. Det er den perfekte tilstand for Christian.
Christian opdagede oboen, da han som lille så Sigurd og Symfoniorkestret i fjernsynet. Der var en specifik episode, der handlede om oboen. Christian har altid haft en fascination af ting, der var anderledes, underlige og sjove, og her lever det særprægede instrument med den eventyrlige klang helt op til forventningerne. Og når man er vokset op i en musikfamilie, som tilfældet er for Christian, er der ikke langt til at begynde at spille et instrument selv. Så det gjorde Christian som 9-årig.
Oboen blev Christians helt særlige ting, der gav ham identitet. Han blev kaldt Obo-Christian af vennerne, fordi der var så mange, der hed Christian. For ham var det en ærefuld titel, så det gjorde ikke noget. I lang tid havde Christian nu ikke tænkt sig at gå ind i musik på et professionelt plan. Men sidst i gymnasietiden, hvor man skal overveje næste skridt, gik det op for ham, at han ikke rigtig lavede andet end at spille musik og gå op i sin obo. Han havde egentligt tænkt sig noget med naturfag, programmering eller data science. Mest fordi han ikke vidste noget om det, og så det som en af den slags udfordringer, han samler på. Men mod sin egen forventning besluttede han at give oboen et skud og se, om det mon ikke var det helt rigtige for ham. Det var det, og han blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
En anden ting ved oboen, som Christian elsker, er, at det er så svært og kringlet et instrument, at man nemt kan se sin udvikling, når man kigger tilbage. Det bliver sit eget personlige puslespil, som man for evigt kan blive bedre til og løse mere og mere af. Den slags personlige sejre er en stor del af Christians motivation. Og så er der hele processen med at lave sine egne mundstykker. Fra de rå stave bambus, der skal snittes, høvles og bearbejdes til det helt perfekte mundstykke, der er så afgørende for klang og tone. Ud af de 100 stykker træ, man starter med, ender man måske med fem mundstykker, der kan bruges, for der er meget, der kan gå galt undervejs. Men det er bare endnu en nørdet udfordring, som passer Christian fint. Selvom det er lidt tidskrævende.
Christians lyst til at spille i symfoniorkester kommer fra gymnasietiden, hvor han spillede i Sankt Annæ Symfoniorkester samt forskellige ensembler og harmoniorkestre. Men mindre kan også gøre det, når bare man gør det sammen med nogle af sine bedste venner. I 2022 startede Christian blæserkvintetten Cumulus sammen med blandt andet en anden Sonning Talentprismodtager Elise Busch Madsen og andre medstuderende fra konservatoriet. Både fordi de alle havde en trang til at spille kammermusik, men først og fremmest for at have en undskyldning for at bruge mere tid sammen.
Kort om Christian Skovlund
Født i 1999. Opvokset i Farum. Begyndte at spille obo som 9-årig på Furesø Musikskole. Sang i DR Børnekoret.
Gik på Aurehøj Gymnasium og spillede bl.a. i Danmarks Ungdomsharmoniorkester, Rødovre Concertband, DUSIKA og Sankt Annæ Symfoniorkester.
Optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Prof. Max Artved. Fortsat på kandidatuddannelsen.
Stifter og medlem af blæserkvintet Cumulus Quintet.
Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond
Pengene, der følger med Léonie Sonnings Talentpris, skal bruges på undervisning, studierejse og masterclasses. Derudover rør-maskiner til produktion af oborør.
