Léonie Sonning Talentprismodtager 2010
Jazz-saxofonisten og komponisten Marius Neset
er norsk, født i 1985. Som 18-årig komponerede han bestillingsværket Mellom Sauskolt og Varga til Osøren Blues og Jazzfestival i Norge. I 2002 studerede han på Berklee College of Music i Boston og året efter indledte han studierne på Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han blev færdig som solist i 2010.
Marius Neset spiller i JazzKamikaze, der optræder over det meste af verden. Han udgav i 2008 sin første solo-cd, Suite for the Seven Mountains. Musikken er skrevet til hans kvartet People Are Machines og en klassisk strygekvartet.
Stipendium
Stipendiet på 60.000 kr. blev anvendt til anskaffelse af klaver og et studieophold hos bl.a. Chris Cheek og Seamus Blake i New York.