Niklas Johansen

Léonie Sonning Talentprismodtager 2018

Når jeg spiller koncert, handler det ikke om mig, men om musikken
Niklas Johansen har lige spillet 1. sats af soloværket Koyunbaba af Carlo Domeniconis. Han sidder som i en anden verden og der går mere end 20 sekunder, før han ser op og slipper sit tag i guitaren.

Når jeg spiller Koyunbaba, skal rummet lige tilbage. Mens jeg spiller, er jeg ”In the zone” og derfor må det gerne vare lidt længere, inden jeg kommer ud af musikken, forklarer Niklas Johansen, som har spillet guitar siden han var 9 år og nu går i solistklassen på DKDM.

Tidligere havde Niklas det ret svært med at optræde foran andre, men ved et studieophold i Spanien oplevede han en helt anden attitude til det at spille koncert.

Her i Danmark kunne folk godt have en eksamensagtig indstilling til det at spille koncert. Publikum, der sidder så stille i salen, bliver den store dommer. Jeg har været til rigtig mange kurser omkring præstationsangst, men det var altså fedt at opleve folk, der havde en anden indstilling. De kunne slet ikke forstå den holdning til at optræde. De var i musikken og nød at spille med hinanden og interagere med publikum. Den oplevelse har flyttet mere for mig end nogen af de kurser, jeg har været på, siger Niklas.

Når jeg spiller nu, går jeg ind i en magisk oplevelse, hvor det ikke længere handler om mig. Jeg går ind i musikken og lige før, jeg slår den første streng an, forlader egoet mig. Så handler det ikke længere om mig, men om musikken. Når man har slået den sidste tone an, har man en forpligtelse over for værket, så man ikke slutter for tidligt. Egoet skal lige komme tilbage og når der ikke har været nogen toner længe, så kan det slutte, forklarer Niklas Johansen.

Han kan godt lide sololivet som guitarist. Instrumentet har ikke nogen fast plads i et orkester og det passer Niklas godt.

Når man spiller klassisk guitar, kan man være sit eget orkester og spille flere stemmer. Det var det, der fik mig til at vælge det i sin tid. Jeg elsker at sidde og nørde med, hvordan jeg skal tage tonerne. At dykke helt ned i det og fordybe mig. Det er noget, jeg også kan bruge på andre områder i livet.

Jeg ved godt at jeg som guitarist får min base som underviser i en eller anden form og det har jeg det godt med. Jeg synes, det er rigtig spændende at have elever, fordi jeg får tænkt rigtig meget over, hvordan jeg gør tingene. Det inspirerer mig i mit eget spil, siger Niklas.

Næste milepæl for Niklas er hans debut, som han så småt er ved at forberede.

Jeg pønser på en mulighed for guitar med orkester. Der skal være tilstrækkeligt mange til at det kan forsvares. Og så vil jeg gerne spille ny musik af Erik Højsgaard, “C’est la Mer Mêlée au Soleil”. Det er et meget virtuost stykke for guitar solo, som udfordrer grænserne. Jeg er meget imponeret over, hvor meget man kan skrive ind i et stykke musik, siger Niklas Johansen, som slet ikke er færdig med at overveje, hvad han skal debutere med.

Kort om Niklas Johansen, guitar

Niklas er født i København i 1989. Niklas begyndte at spille guitar som 9-årig efter at have ventet et år på at komme til undervisning. Han blev optaget på Kongelige Danske Musikkonservatorium i København som 19-årig og går i dag i solistklassen. I 2013 tog han et studieophold i Alicante i Spanien og i 2014 var han i Weimar. Niklas har indspillet Erik Højsgaards “C’est la Mer Mêlée au Soleil” til DKDM’s 150 års jubilæums-cd-boks. Hans interesse for ny musik har desuden ført til uropførelser af bl.a. Erik Højsgaard, Martin Lohse og Per Dybro Sørensen.

Sådan bruger Niklas sit stipendium fra Léonie Sonnings Musikfond

Niklas planlægger at bruge stipendiet på både privatundervisning hos den franske guitarist Judicael Perroy i Paris og at deltage i flere festivaler.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere