Pierre-Laurent Aimard

Pierre-Laurent Aimard modtager Léonie Sonnings Musikpris 2022

Den franske stjernepianist Pierre-Laurent Aimard bliver den 8. pianist, der modtager Danmarks største musikpris. Léonie Sonnings Musikpris er blevet uddelt siden 1959, og med prisen følger 1.000.000 kr.

I motivationen for valget af Pierre-Laurent Aimard som dette års prismodtager udtaler formand for Léonie Sonnings Musikfonds bestyrelse, Esben Tange:

”Pierre-Laurent Aimard har i omkring 40 år været en af de mest grænsesøgende og forfinede pianister. Med en kunstnerisk signatur, der på samme tid rummer det klangligt følsomme, et stærkt intellekt og en gnistrende ekspressivitet har han været med til at rykke grænserne for klaverkunsten. Og med sine visionære programmer, hvor komponister fra vidt forskellige epoker sammenstilles, har han inspireret til skabelse af helt ny musik, nytolkning af kendte klassikere og formidlet kvaliteter ved mindre kendt musik.”

En glad og stolt Pierre-Laurent Aimard siger i forbindelse med sin udmærkelse: 

”Det er en stor ære og en ægte glæde at modtage Léonie Sonnings Musikpris. Jeg er meget rørt over at blive føjet til listen over bemærkelsesværdige og fornemme kunstnere, der har haft det privilegium at modtage denne udmærkelse.”

Overrækkelsen af prisen sker ved en koncert med Det Kongelige Kapel og dirigenten Sylvain Cambreling d. 7. oktober i DR Koncerthuset. Som et led i prisoverrækkelsen fejres Pierre-Laurent Aimard med en imponerende portrætfestival i København og Aarhus fra d. 4. – 9. oktober 2022.
Læs mere om dette her.

Pierre-Laurent Aimard i Danmark

Igennem hele sin lange karriere har Pierre-Laurent Aimard optrådt regelmæssigt i Danmark. Første gang ved en koncert i 1977 som 19-årig, hvor han spillede soloklaverstemmen i Olivier Messiaen store orkesterværk Turangalila. Siden da har Aimard spille en række koncerter med DR Symfoniorkestret, blandt andet som solist i klaverkoncerter af Ravel. Senest gav han en eksklusiv radiotransmitteret solokoncert i DR Koncerthuset udelukkende med musik af György Kurtág under corona-nedlukningen i marts 2021. Pierre-Laurent Aimard har endvidere været solist med Collegium Musicum i musik af Stravinskij samt spillet solokoncert i Tivolis Koncertsal.

Pierre Laurant Aimard

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Andre modtagere

Unsuk Chin

Komponisten Unsuk Chin modtager Léonie Sonnings Musikpris 2021 ved en koncert den 5. juni 2021 i DR Koncerthuset.

Læs mere »

Yo-Yo Ma

Léonie Sonning Prismodtager 2006 Den amerikanske cellist Yo-Yo Ma modtog Léonie Sonnings Musikpris på 500.000

Læs mere »