Benjamin Britten

Prisoverrækkelsen

Den engelske komponist Benjamin Britten modtog Léonie Sonnings Musikpris på 55.000 kr. ved en gallaopførelse af hans opera Skruen strammes 25. maj 1968 på Det Kongelige Teater.

Programmet

Britten Skruen strammes, opera i to akter

Medvirkende
Bonna Søndberg (Guvernanten)
Lars Ulrik Mortensen (Miles)
Grith Fjeldmose (Flora)
Else Margrethe Gardelli
Ellen-Margrethe Edlers
Kurt Westi
Niels Brincker
Det Kongelige Kapel
Instruktion: Geoffrey Conor
Arne Hammelboe, dirigent

Begrundelsen

Musikprisen blev overrakt af rektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Svend Westergaard. I pristalen udtrykte han sin beundring for de kunstneriske kvaliteter i Brittens indsats og fremhævede ham som eksponent for sand humanisme i vor tid, en kunstner, der er sig sine humane forpligtelser bevidst.

Den officielle ordlyd ved prisoverrækkelsen er desværre ikke bevaret.

I sin takketale svarede Britten humoristisk, ifølge dagbladet Aktuelt, at ”kunstnere skulle være selvtilstrækkelige, sidde på et tagkammer og fabrikere mesterværker og være lige glade med succes. – Men det er ikke sådan, og det har aldrig været sådan, sagde han med et stort smil. – Musik skal både have et publikum og kunstnere til at udføre den. Og det jo vidunderligt, hvis begge parter kan lide, hvad man laver. Er det ikke tilfældet, må man tage det med. Men når jeg i aften altså har oplevet en storartet opførelse af min opera, har fået en ærefuld pris, som jeg takker fru Sonning for, og en varm, langvarig applaus – ja, så er det ved at være alt for meget af det gode!”

Benjamin Britten og Danmark

Brittens musik var siden efterkrigsårene blevet opført regelmæssigt i Danmark. Allerede 1947 blev Brittens opera fra 1945, Peter Grimes, opført på Det Kongelige Teater. I september 1949 kom Britten til København sammen med sit eget operakompagni, The English Opera Group, for at give et gæstespil med sine nyeste operaer The Rape of Lucretia og Albert Herring. Den danske tenor Aksel Schiøtz havde i øvrigt medvirket ved uropførelsen af The Rape of Lucretia ved Glyndebourne Festivalen i 1946.

De to operaer blev få år senere opført af danske sangere på Det Kongelige Teater, og Benjamin Brittens skoleopera Let’s make an opera blev i 1951 opført af Skolescenen.

Også som instrumentalkomponist var Britten et velkendt navn i Danmark, f.eks. lavede DR Symfoniorkestret i 1954 den første pladeindspilning af Brittens Sinfonia da Requiem, dirigeret af komponisten selv. Brittens værker blev regelmæssigt opført af danske musikere i radioen, og i 1963 blev Brittens War Requiem opført i Danmark for første gang af Aarhus Symfoniorkester, dirigeret af Per Dreier.

På dagen for prisoverrækkelsen i 1968 blev der om eftermiddagen afholdt en koncert i Glyptotekets Festsal til ære for Benjamin Britten. Københavns Strygekvartet og Poul Birkelund Kvartetten medvirkede sammen med Elisabeth Sigursson, klarinet, Erling Bløndal Bengtsson, cello og Osian Ellis, harpe. Koncerten blev indledt af et nyt hyldestværk, en fløjtekvartet af Leif Thybo med titlen Hommage à Benjamin Britten. Værket byggede på citater fra Brittens operaer og sange. ”Til ære for en mester har Thybo lånt ord og sætninger fra hans sprog, men det indgik i et musikkantisk strømmende hele med en undertone af lune”, skrev Politikens anmelder Frede Schandorph Petersen. ”Thybo sagde tak for lån, idet han overrakte Britten det håndskrevne partitur til denne kvartet, der også blev tolket med lune.”

Der blev også opført Jørgen Jersilds Fantasia e canto affettuoso, Vagn Holmboes Strygekvartet nr. 7 samt Brittens egen Cellosuite nr. 1, spillet af Erling Bløndal Bengtsson. ”Denne musik, mættet af strøg, furet af harpiks, gennemtrukket af melodier og fantasier, kulminerer i en art ”Fantasy Upon One Note”, hvori Britten holder det samme tøjr som Purcell århundreder før ham. Med det er han bundet til en dyb tradition, han har fornyet, gjort det til levende, artistisk luende og menneskevarm musik, som mennesker sætter pris på”, skrev Politiken.

 

Pressen skrev bl.a.

På scenen blev der ydet det brillante: Bonna Søndberg var både musikalsk og dramatisk fremragende, helt indlevet i guvernantens mærkelige bevidsthedsudvikling. Som drengen Miles hørtes denne gang Lars Ulrik Mortensen, der helt åbenbart har betydelige musikalske evner. Han vakte jubel med sin imponerende klaverspils-imitation i andenakten, og det var fortjent. Som pigen Flora var Grith Fjeldmose atter en gang ideal.

(Berlingske Tidende)

Benjamin Britten er ubestridelig en af vor tids mest markante og mest alsidige tonekunstnere, og ikke mindst som musikdramatiker en af de betydeligste. Hans fornemste karakteristikum er hans samtidighed, hvormed han inden for alle de genrer, han har lagt geni til, har evnet at knytte kontakt til sit publikum – fra det mest kræsne til det folkeligste.

(Rune Plate, Berlingske Tidende 25. maj 1968)

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Andre modtagere

Yo-Yo Ma

Léonie Sonning Prismodtager 2006 Den amerikanske cellist Yo-Yo Ma modtog Léonie Sonnings Musikpris på 500.000

Læs mere »

Miles Davis

Prisoverrækkelsen Den amerikanske trompetist Miles Davis modtog Léonie Sonnings Musikpris på 100.000 kr. ved en

Læs mere »