Prisoverrækkelsen
Programmet
Mendelssohn Das Waldschloss; Nachtlied; Pagenlied
R. Schumann In der Fremde; Schöne Fremde; Zwielicht; Im Walde; Der Einsiedler
Pfitzner Im Herbst; Lockung; In Danzig; Der verspätete Wanderer; Nachts
Bruno Walter Der Soldat; Der junge Ehemann
R. Schwarz-Schilling Kurze Fahrt; Marienlied; Bist du manchmal auch verstimmt
Wolf In der Fremde; Nachtzauber; Der Musikant; Nachruf; Seemanns Abschied
Medvirkende
Dietrich Fischer-Dieskau, baryton
Tamás Vásáry, klaver
Dietrich Fischer-Dieskau i Danmark
Det var 22. september 1953, at Dietrich Fischer-Dieskau optrådte første gang i Danmark. Det skete ved en liedaften i Odd Fellow Palæet i København. ”Betingelsesløs overgivelse!”, skrev musikanmelderen i dagbladet Social-Demokraten. ”Ikke har nogen sanger i mands minde været den ideale lied-fortolkning så nær, som han var det i går. Sangligt var han fuldkommen suveræn: alt efter det kunstneriske udtryks behov ændrede han sin lyse barytons klang-karakter og spandt den ud i de fineste pianissimo-virkninger eller spændte den op, så den lød som en dommedagsbasun.
Men først og fremmest var han en aldeles fantastisk musikalsk kunstner.”
Dietrich Fischer-Dieskau vendte tilbage flere gange de følgende år, men besøgene blev efterhånden sjældnere pga. hans internationale karriere, og ved priskoncerten var det fem år siden, han sidst havde optrådt i Danmark. Efter den pågældende liedkoncert i 1970 skrev musikanmelderen Hansgeorg Lenz i Information: ”Det var en af de aftener, hvor man er lykkelig for, at man ikke er sanger. For så ville man gå fra koncerten og skyde sig en kugle for panden. For så svimlende kan det altså være – kan en sangaften være, kan liedkunst være. […] Jeg synes, at samværet med en så udpræget intelligent kunstner som Fischer-Dieskau er en nydelse uden lige. Det var en af de aftener, hvor kunst blev til noget så stort, at man på en uendelig velgørende og berigende måde følte sig lille.”
Dietrich Fischer-Dieskaus priskoncert i København 1975 var koblet på en lang turné rundt i Tyskland med samme repertoire, hvor alle sange havde tekster af digteren Joseph Eichendorff. Fischer-Dieskau havde selv skrevet en artikel i det trykte koncertprogram om sangenes baggrund og den tiltrækning, Eichendorffs digte havde på de forskellige komponister.
Dagspressen
Man synes ikke der er blevet sunget sådan i København i årevis. Fischer-Dieskau fylder halvtreds om to uger og har sunget i 27 år. Der er ikke en plet på hans stemme, ikke en skramme af slitage. Og det er som om han nu er i stand til at ramme ind i kernen på disse meget forskellige sange uden allermindste møje. Han er derhenne, hvor de største og færreste musikere når, der hvor udtrykket har nået en naturlighed som en højere form for talesprog. Sangkunst drevet hertil er som en fortællerkunst der logisk og indlysende har tonen og klangen som bestanddel. Det var helt betagende at være med til.
(Robert Naur, Politiken 7. maj 1975)
Han kom sin enestående fortolkningsevnes magiske cirkel flere gange rundt, fortryllede ved sin sangkunsts rigdom på nuancer og sin helt suveræne kunstneriske formsans. Musikalsk sandere kan disse sange ikke synges. Aftenen var Fischer-Dieskaus, men helt alene var han ikke. Han havde Tamas Vasary med som akkompagnatør. Mere medlevende og medsvingende klaverledsagelse hører man kun i få, lykkelige tilfælde. Ham glemmer man ikke i en hast.
(Nils Schiørring, Berlingske Tidende 7. maj 1975)
Som Liedsanger har han ikke sin lige i historien, både hvad omfanget af hans indsats angår og det ensartet høje niveau. […] Man kan undertiden se påstået, at den traditionelle koncertform er død. Mundsvejr af ignoranter, for hvem den aldrig har været levende. Hent Fischer-Dieskau – og den fungerer til perfektion. Som samvær med en mester, som mødte med det fuldendte, som ubønhørlig appel på kunstens vegne i kraft af bjergtagende professionalisme.
(Hansgeorg Lenz, Information 9. maj 1975)
