Emil Gryesten Jensen

Léonie Sonning Talentprismodtager 2007

Stipendium

Emil Gryesten Jensen modtog et stipendium på 50.000 kr. 
“Jeg planlægger at anvende stipendiet til studier ved Sibelius-akademiet i Helsingfors 2007-2008. Jeg vil således fortsætte mine studier med Erik T. Tawaststjerna, som allerede har hjulpet mig utrolig meget til at udvikle mit spil. Derudover vil jeg i sommeren 2007 deltage i nogle kurser med andre pianister for at få yderligere inspiration. Jeg skal også bruge en del af stipendiet til at få fragtet mit Blüthner-flygel til Finland.”

Emil Gryesten Jensen

Er født i Århus i 1985. Fra 1997-2004 studerede han hos pianisten Martin Lysholm Jepsen. Efter et års studier ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København blev han i 2005 optaget på Sibelius-Akademiet i Helsinki, hvor han nu studerer hos Erik T. Tawaststjerna.

Emil Gryesten Jensen har vundet talrige priser ved danske og internationale konkurrencer. Han vandt førsteprisen ved Den Danske Steinway Festival i 2001 og i 2003 samt ved den tyske Steinway Klavierspiel-Wettbewerb i Hamburg, 2000. I 2001 vandt han guldmedaljen ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence. Endvidere er han blevet belønnet ved nordiske og internationale musikkonkurrencer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tjekkiet, Kroatien og Litauen. Senest vandt han førsteprisen, et Blüthner-flygel, ved Nordisk Pianistkonkurrence i Malmø, 2006.

Emil Gryesten Jensen spillede sin første solokoncert som 15-årig og har siden da optrådt utallige gange, i solo- såvel som i kammermusikalske sammenhænge. Han har desuden optrådt på radio og tv og har tre gange været solist med danske symfoniorkestre.

Emil Gryesten Jensen har deltaget i et stort antal master-classes med internationalt anerkendte pianister, senest med Leon Fleisher ved dennes mesterkursus på Sibelius-Akademiet i juni 2006.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere

Vindtro

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Fra løbeklub til prisvindende blæserkvintetBlæserkvintetten Vindtro er noget af det gode,

Læs mere »

Radu Ratoi

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Akkordeonisten Radu Ratoi er vant til udfordringer. Faktisk foretrækker han at

Læs mere »