Michael Germer

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023

FØDT TIL AT SPILLE VIOLIN
Da Michael Germer var barn, legede han en leg med sin far, når de sad i bilen på vej til skole. Det var en slags rollespil, hvor hans far var Yehudi Menuhin og Michael var Jascha Heifetz, begge to store violinister fra det 20. århundrede og især Heifetz var det helt store idol for den unge Michael. Således sad de i bilen i rollerne som hver deres alter ego og talte om musik. “Det var i stedet for at lege Superman og Spiderman”, forklarer Michael om den usædvanlige leg. En dag foreslog Michaels far, at de skulle bytte, hvilket Michael kun modvilligt gik med til, og overtog rollen som Menuhin. Men kun i ca. 30 sekunder, så gik den ikke længere, og de byttede over igen.

Hele Michaels barndom har på den måde været fyldt med klassisk musik. Selv når han legede. Hans mor er pianist og faren organist i Københavns Domkirke. Det var også Michaels far, der satte det hele i gang, når det gjaldt violinen. På en koncertrejse til Riga opsøgte han en violinbutik og købte et lille instrument til sin søn og dermed var vejen banet. Og der har aldrig været tvivl om, at Michael skulle være violinist. Det var ikke et valg, men en følelse. Det var indlysende fra starten for Michael.

FRA VANLØSE TIL WIEN
Efter niende klasse rejste Michael fra Vanløse og tog til Tel Aviv i Israel for at studere. Da var han blot 16 år og skulle her dele en lejlighed med tre andre musikstuderende fra henholdsvis Brasilien og Slovakiet. Og selvom de alle var omkring 10 år ældre, blev isen brudt med det samme. Som Michael selv formulerer det, “så er det jo det musikken kan. Den kan bryde barrierer og vi havde det skide sjovt”, husker Michael.

Efter Tel Aviv tog Michael ophold i Wien, for siden at vende tilbage til København, hvor seneste mellemstation er på solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som elev hos Nikolaj Szeps-Znaider.

Med hjemmebanen som base, indtager han verden med storm og vinder den ene internationale konkurrence efter den anden. I Danmark er det blandt andet også blevet til Årets P2 Talent 2022, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legat og Jacob Gades Store Legat, samt koncerter som solist, med de fleste af de store orkestre og ensembler.

Trods sin unge alder har Michael med andre ord nået usædvanligt meget allerede. Til gengæld har den italienske Guadagnini violin han spiller på, taget sig god tid. Den har akkurat rundet 250 år og er udlånt af Augustinus Fonden.

Tilbage til spørgsmålet om han kunne forestille sig at lave andet, tænker han sig længe om og konkluderer, at det er der ikke. Og dog. “Nogle gange har jeg tænkt, at man kunne blive lastbilchauffør. Så kunne man sidde der og høre musik hele dagen.” Men det er kun blevet til overfladiske tankeeksperimenter. Og det kan musikverdenen kun være glad for, for Michael har kun lige startet sin karriere og hvem ved. Måske bliver han lige så stor som idolet på billedet i hans violinkasse: Jascha Heifetz.

Kort om Michael Germer
Født i Vanløse i 2002. Søn af organist Lindy Rosborg og pianist Susanne Germer. Har spillet violin siden han var tre år og startede på undervisning i en alder af fem.

Studier ved Buchmann-Mehta School of Music i Tel Aviv og siden i Wien og på solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Nikolaj Szeps-Znaider.

Tildelt Gladsaxe Musikpris 2023 og P2 Talentprisen 2022, samt 1. prisen ved Den Danske Strygekonkurrence, samt “Orkester Prisen”. I 2019 var han den yngste semifinalist i Carl Nielsen International Violin Competition.

Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond

Pengene der følger med Léonie Sonnings Talentpris skal Michael bruge på at rejse rundt med sin lærer Nikolaj Szeps-Znaider, når han er i udlandet, for stadig at kunne få timer af ham.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere