Mogens Wöldike

Prisoverrækkelsen

Den danske dirigent Mogens Wöldike modtog Léonie Sonnings Musikpris på 65.000 kr. ved en koncert 13. maj 1976 i Sankt Annæ-salen på Sankt Annæ Gymnasium. Koncerten blev sendt direkte i P1, og anden halvdel af koncerten med prisoverrækkelsen og Carl Nielsens Fynsk Forår blev udsendt direkte i tv. I anledning af prisuddelingen lavede DR desuden et tv-portræt af Mogens Wöldike.

Musikprisen blev overrakt af kgl. kapelmester John Frandsen, som i sin tale til bl.a. sagde:
”Det ligger udenfor rammerne ved denne lejlighed at holde en forelæsning, som beskriver alle Mogens Wöldikes fortjenester, og jeg mener heller ikke, at dette er nødvendigt. Vurderingen af kunst er ret omskiftelig, men dette prægtige hus, hvori vi i dag befinder os, er et synligt bevis på, hvad ét menneske med visioner, samt vilje til at gøre disse håndgribelige, formår ved arbejde og udholdenhed.

Huset er den ydre ramme om det livsværk, skabt af kærlighed til, i tro på og i overbevisning om, at Københavns Drengekor skulle blive det instrument, der realiserede det klangideal af den kunst, som står Mogens Wöldikes hjerte nær.” 


Den officielle begrundelse

”Léonie Sonnings Musikpris tildeles i året 1976 dr.phil.h.c. Mogens Wöldike, som tak for et livs tjeneste i dansk musikliv og for det monument i samme, som hedder Københavns Drengekor.”

I sin takketale sagde Mogens Wöldike bl.a.:
”Det var lidt af et chok at opdage, at jeg skulle være den første danske musiker, som fik denne fornemme pris. Men jeg overvandt chokket – det konverterede til en stille glæde og en dyb taknemmelighed. Jeg beder fondens bestyrelse modtage min varmeste og hjerteligste tak for den ære og meget store glæde, de har beredt mig ved at give mig denne fine pris.

Nu er det jo sådan med ros, at det er dejligt at få, men det er også farligt. Man skal jo passe på her i livet, at man holder sig ved jorden. Så jeg kom til at tænke på en anden tale, der karakteriserede mig ganske kort. Det var lige efter krigen, da vi alle cyklede, og der ingen færdsel var på smågaderne, så jeg kørte efter mine egne regler og blev stoppet af en betjent, som hidkaldte mig og sagde: ”Ved sådan en pæn, lille, stille mand ikke, at man skal gøre store venstresving?” Og set fra denne pæne, lille mands stade så kunne jeg næsten føle mig som en skifting, der er kommet blandt menneskebørn, når jeg tænker på de 12 verdensberømtheder, der har fået prisen før mig.”

Programmet

Händel: Orgelkoncert, F-dur HWV 295, Gøgen og nattergalen
Händel: Let thy hand be strengthened
Haydn: Symfoni nr. 60, Il Distratto
Carl Nielsen: Fynsk forår

Medvirkende
Bodil Gøbel, sopran
Kurt Westi, tenor
Mogens Schmidt Johansen, bas
Niels Henrik Nielsen, orgel
Børnekor fra Københavns Sangskole
DR Radiokoret
DR Symfoniorkestret
Mogens Wöldike, dirigent

Mogens Wöldike og Danmark

Mogens Wöldike var den første dansker, der modtog Léonie Sonnings Musikpris.

Han var en hovedfigur i dansk musik- og korliv gennem mere end et halvt århundrede, men også en pioner indenfor historisk opførelsespraksis, der stod for nogle af de første videnskabeligt funderede opførelser og indspilninger af Bach, Händel, Buxtehude og Haydn.
Mogens Wöldike stiftede i 1924 Københavns Drengekor, der udviklede sig til både et ensemble af internationalt format og en egentlig skole med kombinationen af korsang og skolegang, i dag med navnet Sankt Annæ Gymnasium. Han havde også nøglepositioner som organist i Christiansborg Slotskirke og senere som Københavns domorganist i Vor Frue Kirke, og han var redaktør af Den Danske Koralbog og Folkehøjskolens Melodibog.

Mogens Wöldike var Kommandør af Dannebrog og desuden tildelt den sjældne medalje Ingenio et arti af Kong Frederik 9. I 1965 udnævnte Københavns Universitet ham til æresdoktor.

Dagspressen

”Han er elegancen selv, mens musikken ophæver tyngdeloven. Men bag det er den lange tålmodighed, detaljer taget om og om igen, sejt og indtrængende, overrumplende intensivt i resultatet. Der er en tør saglig lidenskab, der helt åbner barokkens særlige univers.
Man har talt om Wöldikes sorgløse selvfølgelighed. Den har han bevaret i sit 79. år, et tidligt produkt af slid og en kompleksfri selvbevidsthed. […] Wöldike siger selv, at skal han fremhæve et enkelt træk fra sit liv, må det være heldet. Hvordan tingene har flasket sig, de rette konstellationer indtruffet i det rette øjeblik. Det er da rigtigt, at flere uheld og ulykker kunne have ramt ham. Men det er også hans lette måde at takke både skæbnen og sine støtter igennem livet på, og tie om, hvor målbevidst denne Aladdin har forarbejdet sit held.”
(John Danstrup, Politiken 13. maj 1976)

”Det var naturligvis dejligt at se den snart 79-årige, ungdommelige Mogens Wöldike stå omgivet af et hengivent Radiosymfoniorkester og Radiokor, det forgudede Københavns Drengekor, solister og et varmt jublende publikum i koncertsalen i sin egen skole, […] og her modtage dansk musiklivs største æresbevisning af kollegaen, John Frandsens hånd. Et sådant pust af medvind oplever kun de få.”
(Thomas Viggo Petersen, Kristeligt Dagblad 18. maj 1976)

Similar Posts