Prisoverrækkelsen
Begrundelsen
Den officielle begrundelse for prisuddelingen lød:
”Léonie Sonnings Musikpris tildeles komponisten Pierre Boulez i anerkendelse af hans nyskabende indsats med værker, der har haft skelsættende betydning for musikudviklingen siden midten af århundredet, og som i kraft af deres særpræg og udtryksfylde har fundet varig plads i musiklitteraturen.”
I sin takketale sagde Pierre Boulez bl.a.:
”En komponists højeste ønske er afgjort at møde anerkendelse – og i endnu højere grad, at man synes om hans musik. Der er ikke noget mere nedslående, end følelsen af at have mislykkedes med kontakten til publikum. Derfor er det meget mere end en ære at modtage Sonnings Musikpris i aften. Det er en tillidserklæring til det, jeg har opnået som komponist og, i videre forstand, som et menneske, der har arbejdet meget hårdt for at få anerkendt nutidsmusikken som en uomgængelig del af vort musikliv.
Den bedste måde, jeg kan takke Dem, er at opføre nogle af mine værker side om side med værker af komponister, som har hjulpet mig med at finde mine egne evner, mit eget udtryk.”
Programmet
Stravinskij Symfonier for blæsere
Alban Berg Fem orkestersange, op. 4
Pierre Boulez Notations
Pierre Boulez Le soleil des eaux
Debussy Images
Medvirkende
Phyllis Bryn-Julson, sopran
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor
Pierre Boulez, dirigent
Pierre Boulez og Danmark
I 1960 spillede DR Symfoniorkestret for første gang et værk af Pierre Boulez, Les soleil des eaux, og i 1964 kom Boulez selv til København for at dirigere to koncerter med DR Symfoniorkestret. Han havde faktisk allerede været i København i 1959, da han kom her for at møde Igor Stravinskij, som det år var den allerførste prismodtager af Léonie Sonnings Musikpris.
Som optakt til prisuddelingen sendte P2 en serie på otte radioprogrammer om Boulez, og i marts opførte DR Symfoniorkestret hans orkesterværk Livres, dirigeret af Frank Shipway.
Arrangementerne ved Pierre Boulez’ besøg begyndte med reception og pressemøde på Københavns Rådhus 20. maj, hvor en ny bog, ”Pierre Boulez, komponist, dirigent, utopist”, blev præsenteret, skrevet af Ivar Frounberg, Hansgeorg Lenz og Jesper Tang med støtte fra Léonie Sonnings Musikfond. Samme aften spillede DR Symfoniorkestret, dirigeret af Peter Eötvös, Boulez’ Rituel in memoriam Maderna samt Bruno Madernas Aura og Messiaens Poèmes pour Mi.
Det Kongelige Kapel havde afsat næsten to uger til at prøve på priskoncerten. I løbet af dagene afholdt Boulez derudover et seminar med kompositionsstuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og ved forskellige koncerter i løbet af hans ophold blev værker af ham opført, bl.a. spillede pianisten Per Salo 24. maj Boulez’ Klaversonate, og Ensemble Intercontemporain spillede Boulez’ Domaines. Boulez blev også interviewet til et tv-portrætprogram, der blev vist samme aften som prisuddelingen.
Pressen skrev om priskoncerten bl.a.:
Var der lagt op til det allerede i flere uger – gennem tv, radio og presse – så skete det endelig fredag aften i den blomstersmykkede Palæsal, at den store, franske komponist og mesterdirigent Pierre Boulez gav sin velforberedte koncert med Det Kgl. Kapel. […] Den føltes som en befrielse, thi fjederen havde været spændt til bristepunktet. Men Sonnings Musikpris-koncert bragte den attråede kulmination og udløsning. Der var oven i købet på flere måder tale om en musikhistorisk begivenhed. Kapellet viste, hvad det virkelig formår og rummer, når det får besøg af en magiker, der virkelig giver sig tid. Tid i hele 14 dage! Med andre ord: det blev til en umådelig – og umålelig – aften!
(Børge Friis, Frederiksborg Amts Avis 2. juni 1985)
Bevidsthedsudvidelse og grænseflytning ved fuld bevidsthed – man gik derfra lige så kold i hovedet som man kom – men skelsættende alligevel. Et møde med klarsynets beherskelse, streng og blank som marmor, parret med sansernes grænseløse raffinement. […] Hans måde at gøre musik på er en til det kuldslået tøjlet og kølnet romantikers – og netop derfor én, der går gennem marv og ben.
(Michael Bonnesen, Politiken 2. juni 1985)
