Prisoverrækkelsen
Begrundelsen
Programmet
Veljo Tormis Ouverture nr. 2
Alfred Schnittke Violinkoncert nr. 4
George Rochberg: Caprice variation (ekstranummer)
Musorgskij Udstillingsbilleder
Medvirkende
Gidon Kremer, violin
Det Kongelige Kapel
Eri Klas, dirigent
Gidon Kremer og Danmark
Da Gidon Kremer i 1979 optrådte for første gang i Danmark, var hans fødeland Letland ufrivilligt en del af Sovjetunionen. Det var derfor som sovjetisk violinist, at han ved den lejlighed gav koncert med Det Kongelige Kapel og desuden spillede en kammerkoncert i Odd Fellow Palæet. Kremer havde i perioden 1978-80 fået tilladelse til at rejse frit i Vesten og give koncerter, men da tilladelsen ikke blev forlænget, ansøgte han i stedet om lov til at bosætte sig i Vesten. Det blev bevilget i 1980. Til gengæld blev han samtidig landsforvist fra Sovjetunionen.
I 1980 og 1986 var Gidon Kremer solist med DR Symfoniorkestret ved DR’s Torsdagskoncerter. I 1986 gav han også en kammermusikkoncert i Tivolis Koncertsal med pianisten Andras Schiff, og han var solist i Sibelius’ Violinkoncert med Aalborg Symfoniorkester. Siden dengang har Gidon Kremer adskillige gange optrådt i Danmark, både som solist med bl.a. DR Symfoniorkestret og ved kammerkoncerter, bl.a. på kunstmuseet Louisiana.
I forbindelse med prisuddelingen i 1989 afholdt Gidon Kremer en masterclass med konservatoriestuderende, og 30. april spillede han en kammerkoncert i Tivolis Koncertsal sammen med musikere fra hans egen Lockenhaus Festival i Østrig, bl.a. Isabelle van Keulen, violin, Tabea Zimmermann, bratsch og Oleg Maisenberg, klaver. På programmet var værker af bl.a. Mahler, Schnittke og Prokofjev. Også denne koncert blev udsendt direkte i P2.
Den danske presse skrev bl.a.:
Gidon Kremer modtog ved kapelkoncerten Leonie Sonnings musikpris. Sin vane tro kvitterede han med at udfordre publikum med usædvanlig musik: vennen Alfred Schnittkes 4. violinkoncert – og gjorde det så at ingen kunne nære mindst tvivl om hans format. […] Som hos Mahler fornemmer man overalt et hudløst eksistentielt program bag tonerne, og også her handler det om forholdet mellem fortid og nutid, blot endnu mere tilspidset end dengang ved århundredskiftet. […] Schnittkes 4. violinkoncert er ikke uden problemer – forløbet kan virke flakkende og substansen er undertiden svagt profileret – men med originalitet og stor følelsesstyrke formidler det et budskab der griber. Med Kremer taler det væsentligt om det at være menneske i dag.
(Jan Jacoby, Politiken 30. april 1989)
Gidon Kremer er en forsker og en filosof på sit instrument. Ligeså uimodståelig, han er musikalsk, ligeså farlig kan han virke, når han viser vej ud i grænseegnene. Tør man gå med, har man mod til at slippe den faste grund? Le kan man i hvert fald. Som i ekstranummeret… Hvorfor lo vi? Fordi det var usandsynligt. Fordi vi hørte noget, man ikke kan høre: sådan kan en violin ikke sige. Så høje toner kan den ikke tage. Man kan ikke bytte om på højre og venstre hånd, så det bliver strøget, der bestemmer tonehøjden, og strengen der giver farven. Der er i det hele taget så meget man ikke kan, men som Kremer bare gør alligevel. […] Schnittkes musik med dens snart skrøbeligt spørgende, snart bombastisk affirmerende, snart parodierende, eksperimenterende, distraherende, kort sagt evigt stimulerende karakter giver Kremer alle muligheder for at stævne ud på den musikalske opdagelsesrejse, der er hans lidenskab og kald. En ære for os, at han ville modtage Sonnings Musikpris.
(Bjørn Bredal, Weekendavisen 5. maj 1989)
