Stine Hasbirk

Léonie Sonning Talentprismodtager 2002

Stipendium

Om stipendiet på 50.000 kr. skrev Stine Hasbirk:

Da jeg ønsker at udvikle mig både musikalsk og teknisk på mit instrument, ønsker jeg at deltage i flere kurser. Bl.a. hos Thomas Riebl i Sydengland; kurset foregår på et gammelt slot, hvor der i mange generationer er blevet spillet koncerter. På samme slot skal jeg også spille kammermusik i efteråret 2002, her er det både professorer og elever, der spiller sammen.
Der ud over vil jeg gerne på studieophold i New York hos bratschisten fra Guarneri Kvartetten, Michael Tree, som er en af nutidens bedste bratschister og kammermusikere. Endelig ønsker jeg at rejse til Menuhin Akademiet Svejts, hvor der er en masse inspiration at få fra fantastiske lærere.

Bratschisten Stine Hasbirk

Er født i 1975. I 1995 blev hun optaget som elev hos Tabea Zimmermann på Frankfurts Musikhochschule. I juni 2000 kom hun i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Tim Frederiksen med debut to år senere.. Hun har vundet mange konkurrence-priser og deltaget i mange master-classes, bl.a. hos Yuri Bashmet, Isaac Stern og Serge Collot; med Cailin Kvartetten desuden hos Emerson-, Juilliard- og Amadeus Kvartetten.

Stine Hasbirk spillede i Cailin Kvartetten, som blev dannet i 1993, og spillet fortsat kammermusik mange sammenhænge. Hun har desuden ofte optrådt som solist, bl.a. med Pendereckis bratschkoncert i Cité de la Musique i Paris, med Hindemiths bratschkoncert med Frankfurts Symfoniorkester.

Hun har spillet i Mahler Kammer Orkestret med dirigenten Claudio Abbado. I foråret 2001 indspillede hun sin første solo-cd med værker af Brahms og Hindemith; den udkommer i foråret 2002. 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere