Victor Koch Jensen

Léonie Sonning Talentprismodtager 2019

Julemanden startede trompetistens karriere
Victor Koch Jensen kommer ikke bare fra et hjem med musik, men fra et hjem fyldt med træblæsere. Begge forældre er klarinettister og Victors bror Magnus er fagotist i Det Kongelige Kapel. Derfor kan det godt føles lidt som familiens sorte får, når Victor har kastet sig sin kærlighed på et messinginstrument.

Men faktisk er det Julemandens skyld det hele, for da Victor var 2 år, forærede julemanden ham en gammel kornet, og dermed var skæbnen beseglet. Senere kom Victor i Tivoligarden, hvor han i otte år “trådte sine musikalske marchstøvler” som kornettist.

Efter et kort besøg på Sankt Annæ Gymnasium blev Victor optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Da havde han allerede spillet i Det Europæiske Ungdomsorkester i et år. Blandt 3-4.000 ansøgere kom han gennem nåleøjet til det fælleseuropæiske musikalske samarbejde, hvor unge musiktalenter mellem 16 og 26 år kan komme til audition til en plads i det eftertragtede symfoniorkester.

Stort pres med Mahler

Det Europæiske Ungdomsorkester er det sted, der har givet Victor de største musikalske oplevelser og venskaber. Hvert år mødes de 1-2 gange og turnerer i hele verden i 4-6 uger, med store symfoniske programmer og de bedste dirigenter. Her oplevede Victor blandt andet, at få lov til at levere den indledende trompetsolo i Mahlers 5. symfoni.

“Det var nogle helt magiske momenter, der virkelig giver hår på brystet”. Sådan beskriver Victor oplevelsen af det ansvar, der lå på hans skuldre, da han som 19-årig skulle indlede det kendte værk over for den italienske stjernedirigent Gianandrea Noseda. Presset blev ikke mindre af, at Victor selv fik til ansvar at bestemme, hvornår den skulle starte. Noseda kastede blot et skærende blik, og så var det op til Victor, at tage den derfra. “Han gider ikke engang dirigere åbningen, han står bare og venter, til han skal sætte orkestret ind!”

For Victor er sådan en oplevelse et godt eksempel på, at der er god grund til at være mere nervøs, når man spiller i et orkester, end når man står alene på scenen. I et orkester har man ansvar over for dirigenten, en masse musikere og den samlede præstation, der skal være perfekt. Som soloartist har man kun ansvar over for værket og sin egen fortolkning. Med 8 år i bakspejlet i Det Europæiske Ungdomsorkester har Victor nu stor orkesterfaring.

Kort om Victor Koch Jensen

Victor Koch Jensen er født i 1994.
Vokset op i Vanløse med forældre, der begge har været klarinettister og en bror der spiller fagot.
Spillede først fløjte, siden kornet i Tivoligarden fra han var 8 til 15 år.
Gik cirka et halvt år på Sankt Annæ Gymnasium, indtil han blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han har taget sin bachelorgrad og siden studeret som trompetist i Solistklassen.
Har spillet i Det Europæiske Ungdomsorkester siden 2010 og siden 2014 i diverse kammer- og symfoniorkestre, senest som 1. trompet i Odense Symfoniorkester.

Stipendiet fra Léonie Sonnings Musikfond

Stipentiet fra Léonie Sonnings Musikfond skal Victor blandt andet bruge på den piccolotrompet han altid har ønsket sig.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Andre modtagere

Vindtro

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Fra løbeklub til prisvindende blæserkvintetBlæserkvintetten Vindtro er noget af det gode,

Læs mere »

Radu Ratoi

Léonie Sonning Talentprismodtager 2023 Akkordeonisten Radu Ratoi er vant til udfordringer. Faktisk foretrækker han at

Læs mere »